Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hash

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Tak for dit brev. Det er fuldt ud forståeligt, at du er bekekymret for din ven der er begyndt at ryge hash. Det er rigtig godt at du taler med ham om det.

Det lyder til at din ven har det svært i øjeblikket, så han er heldig at have sådan en omsorgsfuld og betænksom ven som dig.

Hvis du har svært ved at tale med ham om hans hash rygning, så kunne du måske skrive et brev eller besked, hvor du beskriver din bekymring. Fortæl lidt om nogle gode oplevelser I har haft sammen og skriv, at du er bekymret for, at I ikke kan være venner mere når han ryger hash. Forklar ham at du ikke gør dette for at irritere ham, men du beder ham stoppe igen fordi du holder af ham.

Derudover synes jeg også, at du skal sige det til en voksen. Det kunne være dine forældre, din lærer eller en anden god voksen. Det er jo ikke din hensigt at bagtale din ven, du gør det for at hjælpe. I kommunen er der også mulighed for at få hjælp til at stoppe sit forbrug af hash. Hvis din ven fx bor i Københavns kommune, så er der hjælp at få hos https://uturn.kk.dk/ på samme måde har andre kommuner og tilbud om hjælp til unge med forbrug af stoffer. Måske kan det hjælp ham til at få hjælp, så hashen kommer til at tage over.

Det kan være at din ven slet ikke kan se, at han har et problem. Så er det vigtig at holde fast I at han skal hjælpes til at få det bedre. Du fortæller, at han også har cuttet, men nu er stoppet. Hvad mon det var der fik ham til, at stoppe med det ? Måske det er muligt at gøre noget lignende igen, så han stopper med hash.

Du virker som en person med et stort og varmt hjerte der brænder for at dine venner skal have det godt. Det er en fantastisk egenskab og meget beundringsværdig. Du kan godt være stolt af dig selv. De mennesker som kender dig er meget heldige.

Husk dog også at passe på dig selv. Hvis man er god til at hjælpe andre mennesker, så glemmer man nogen gange sig selv. Lov mig at du ikke glemmer dig selv og snak gerne med andre om dine bekymringer for din ven.

Har du brug for at tale med en voksen fra BørneTelefonen, så er du altid velkommen til at ringe til os på 116111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat