Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har drukket, nu begyndt af ryge

Har drukket, nu begyndt af ryge.

Hej, da jeg gik i sjette klasse var vi mig og nogle venner som synes godt om alkohol, det var jo både “sejt” og det smagte jo godt! Vi tog hjem til min veninde næsten hver dag. Hendes forældre var næsten aldrig hjemme og når de var tog vi til en ven, og drak.

Næsten hver dag drak vi men ikk i weekenderne.. Der var vi ikk sammen..

Ingen af forældrene fandt ud af det, selvom der altid blev drukket en del.. Jeg var nok den der drak mest og den der var mest fuckt up. Jeg havde det ikk nemt.

Jeg havde/har det ikk godt med min mor, og derfor sagde jeg næsten altid af jeg ikk noget bussen eller var duks eller så’n noget. Fik altid meget skæld ud.. Slev hvis jeg bare havde glemt en bordskåne når jeg skulle dække bord.. Jeg gjorde det i “protest” blev tit bare væk, ville helst være alene eller sammen med venner.

En dag besluttet min mor sig for af jeg ikk måtte se den veninde jeg rendte sammen med. Og det gjorde mig bare mere sur! Og det er der det begyndte af tage overhånd

jeg drak og havde altid et eller andet drama, skænderi og alt det der oppe af køre mit liv var nærmest en film.

Da min mor blev gravid med sin tredje blev jeg sur og begyndte af drikke mindre men istedet for af drikke begyndte jeg cuttet, plus jeg gik og kunne ikk lade vær med af tænke på økonomi og alt den slags, for den har aldrig rigtig, været god ved min mor og det var sådan set bare mig der stod med næsten alt ansvaret.

Cutte havde jeg også gjort lidt før men ikk så meget men det blev bare værre, da min mor blev gravid. Samtidig med jeg var begyndte af cuttet mere begyndte jeg af ryge med en ven og veninde,
det er blevet en “vane” og har bare en træng til af det skal gøres. 

Da min mor og hendes kæreste, fortæller af de skal flytte, og jeg ikk kunne blive gående på min skole, blev jeg først sur! Jeg gjorde alt jeg ikk skulle.

Og en dag skal jeg til en påske frokost ved min farmor, en weekender der var min mors (min mor og far er skilt, jeg så ikk min far i seks år og begyndte af se ham lidt før jeg begyndte af drikke) men jeg skulle hentes lørdag og hjem søndag. Da vi var på vej til påske frokost spørg de hvordan jeg har det med af vi skulle flytte. Der bryder jeg fuldstændig sammen, og de spørge indtil hvad det er og da jeg siger til min far “far jeg vil rigtig rigtig gerne flytte hjem til dig, jeg ville ikk være hos mor og hvis det kan lade sig gøre af jeg kan blive på skolen, er det bare et kæmpe plus!” Og han spørge om det er noget jeg er sikke på jeg vil, som det var/er måtte jeg selvfølgelige gerne men jeg skulle være sikker.

Da min mor får det af vide bliver hun så sur, af lige siden den dag har vi ikk lavet andet end af skændes hver gang vi er sammen! Hun stået af råbt, skreget og tudet så meget i hovedet på mig af jeg er sådan set blevet bange for hende.

Jeg tror hun ikk elsker mig mere. Jeg har været virkelig umulig siden anden, tredje, fjerde, femte, sjette og den ekstra lange sommerferie jeg har haft.

Siden anden klasse har mig og min mor skændtes 6 dage ud af en uge. Aner ikk hvorfor andet end jeg var sur over hun var gravid, og af jeg ikk kunne lide hendes kæreste og til sidst været bange for ham..

Alle ind til sjette klasse, var imod mig følte jeg. I sjette begyndte jeg af få venner efter der var starte en dreng som jeg snakke lidt med, som var rimelig populær. Så begyndte jeg af få venner og er idag selv en af dem som er en af de populæreste.. Nogle gange er det fedt af være den alle snakker med men det fandme også træls til sidst når alle forsvinder fra en, når det er der man har allermest brug for dem..

I april flyttede jeg ned til min far..

Af hvad min mor viste kun indtil sommerferien startet hvor jeg efter ferien skulle på en anden skole.. Men hendes planer blev lidt ændre nogle dage ind i sommerferien, da hun får en mail, hvor der står hende og min far skal i retten, kan ikk huske datoen, hvor hun først blev sur.

Og hun har været så sur på mig hun har råbt mig ind i hovedet af hun havde lyst til af kvæle mig og min papmor. Hun har været tæt på af slå mig, og stadig væk forstår hun ikk af jeg er bange for hende,
hun har truet mig med af sælge min hest, slå mig, flytte til et andet land og tag mig med for jeg ikk kunne se min far.

Jeg har ikk været i skole siden juni fordi der har været retsag angående hvor jeg skal bo, og forældremyndigheden.

Mit spørgsmål er lidt hvordan skal jeg fortælle min far hvordan jeg har haft det, med rygning og alkohol og af jeg har cutte? Har det sygt dårligt med af jeg skal gå af holde det hemmeligt..

Har prøvet på selvmord, har haft mange og har mange selvmordstanker stadigvæk..

Jeg kunne skrive flere sætninger men det jeg har skrevet er en “kort” histore af hvor meget jeg har været igennem.. Håber det er til af forstå..

Hilsen den pige på tretten og skal begynde i syvende når jeg igen skal i skole.
Håber der kommer svar!?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige

Når jeg læser om alt det, du har været igennem (og stadig kæmper med), fornemmer jeg, at du er pige med masser af mod, kloge meninger og skarpe tanker om, hvem du er: En god ven og en ansvarsfuld datter som bekymrer sig om sin mors økonomi – men også en pige som ikke altid føler, hun har nogle, hun kan stole på, når det brænder på.

Set i det lys, så forstår man godt, at du har haft lyst til at eksperimentere med alkohol og rygning, og at du har prøvet at cutte. Du har måske haft lyst til at finde en bagdør at smutte ud af, væk fra konflikterne med din mor – kan du genkende det? At drikke, ryge eller lave selvskade har det til fælles, at det afleder dine tanker fra tristhed eller spekulationer, plus at du kan blive afhængig af det.

Det er ikke nødvendigt for mig at fortælle dig, at druk, røg og cutting skader dig – for når du skriver, at du har det sygt dårligt med at gå og holde det hemmeligt, så tænker jeg, at du må have nogle stærke værdier om at holde dig fri af den slags, er det rigtigt? Du har også selv regnet ud, hvorfor du har drukket, nemlig at det var i protest.

Jeg bider mærke i, at du skriver om dit liv hjemme hos din mor: ” Det var sådan set bare mig, der stod med næsten alt ansvaret”, og du fortæller, at din mor har råbt dig lige ind i hovedet, truet dig og skræmt dig på forskellige måder. Det er ikke i orden, at en forælder behandler sit barn sådan.

Det giver god mening, at du har protesteret voldsomt mod at skifte skole – skolen er jo er det sted, hvor du har det rigtig godt. Jeg vil også mene, at du skal have lov at blive, hvis det kan lade sig gøre.

Jeg tænker også, at du glæder dig til en ny start hos din far, hvor du får en mere ”clean” hverdag? At der bliver skruet ned for drama og konflikt, og at der kommer mere ro på og mindre ansvar i din hverdag.

Jeg sidder og spekulerer på, om du er blevet spurgt i retssagen om din mening, og hvad du kan mærke, du har brug for? Du har jo i den grad en holdning til, hvad du gerne vil, og formulerer det klart og tydeligt her i dit brev.

Du har nemlig ret til at blive hørt. Det kaldes barnets initiativret. Det betyder, at du kan bede Statsforvaltningen om at indkalde dine forældre til et møde om fx, hvor du gerne vil bo eller andre vigtige emner. Læs om det her https://bornetelefonen.dk/skilsmisse-initiativret-b%C3%B8rn , eller kontakt os direkte på 116111 og få mere info.

Vi kan evt. sørge for, at du får støtte i form af en bisidder, så det bliver nemmere for dig at gå til møde i Statsforvaltningen. Ring endelig til os, hvis du gerne vil tale om muligheden for at få en bisidder. Måske ville det også bare være rart at få snakket det hele igennem med en rådgiver?

Kærligste hilsner, BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat