Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Han har været på stoffer….

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Du skal slet ikke undskylde. Jeg forstår udmærket dit brev, og jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan du har det. Du har forklaret det rigtig godt.  

Det lyder dejligt at du har mødt et dreng med en sød stemme, en god personlighed og som du er forelsket. i. Derfor forstår jeg godt, det er svært at han har taget/tager stoffer.

Selvom man er kærester, er det vigtigt at skelne mellem det andet menneske og en selv. Det er altså vigtigt, at du skelner mellem hvad der er dig, og hvad der er din kæreste. Hvad der er dine handlinger, og hvad der er din kærestes handlinger. I er to personer med hver jeres handlinger.

Du og din kæreste er hver jeres person, og hans handlinger ikke er dine handlinger. Det betyder også, at du ikke er medskyldig i noget. Det er ham der vælger at tage stoffer. Det er hans valg. Det kan aldrig blive dit. Det håber jeg kan hjælpe på den dårlige samvittighed og din følelse af at være medskyldig. Måske er det også fordi, du har det dårligt med, at han tager stoffer. At du er bekymret for ham og tænker, at han skal have hjælp af voksne? 

Når vi møder nye mennesker vil vi nogle gange være ude for, at de er forskellige fra os selv. Det kan være sundt og udviklende at møde mennesker, der ikke er som os og ikke gør tingene som os selv. Det kan også være usundt og nedbrydende at møde mennesker, der er forskellige fra os. Da forskelligheden støder for meget sammen med hvem vi er som mennesker, og de værdier vi har. Men det er kun os selv der kan afgøre om en ny relation er sundt eller nedbrydende. Så jeg synes du skal mærke efter om din kærestes og din relation vil kunne være sundt og udviklende for dig eller det modsatte.

En ide kunne også være at tale med din kæreste om dine følelser for ham og bekymringer omkring, at han har taget stoffer. Måske spørge lidt ind til, hvorfor han gør det. Og så også fortælle ham, hvordan du har det med stoffer. Hvis du kan, kunne du fortælle ham, at du ikke har været stiv til fester. Fortælle ham, hvorfor du sagde det. Ofte når man viser et andet menneske tillid, så får de også selv tillid til en.

Det med at have ondt i maven og dårlig samvittighed er ikke godt. Jeg kunne få den fornemmelse, at du har brug for at tale med en af dine forældre om det? Som jeg læser dit brev, er du en pige, som har det bedst med at være ærlig overfor andre. Måske vil dine forældre også kunne hjælpe din kæreste, så stofferne ikke skiller jer ad. Der er gratis hjælp at få i alle kommuner, til unge der bruger stoffer.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat