Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Gymnasiet, alkohol, mit humør

Hej!

Jeg er en pige på 16 år, som lige er startet i gymnasiet. Faktisk lige i dag.

Jeg har er par problemer (eller tre), som jeg har tænkt rigtig længe over og nu sender ind i håb om at jeg måske kan få nogle råd.

Jeg har været super nervøs i omkring et år, lidt mere, for den her dag (gymasiestart), da jeg har rigtig svært ved sociale events, specielt med folk jeg ikke kender. Det har været meget svært for mig at acceptere at folkeskolen er slut og at jeg er nødt til at komme videre nu og møde nogle helt nye mennesker.

I folkeskolen har jeg har haft den samme bedsteveninde næsten siden dag et, og oven i det har jeg også haft en masse andre tætte veninder.

I gennem de sidste par år har jeg fået det sværere og sværere med at gå i skole. Her tænker jeg ikke på at møde op og få lavet mine ting, men på at få sagt noget i timerne, holde fremlæggelser og andre ting hvor der kommer fokus på mig.

Det indebærer også store familiefester, fester med folk fra skolen og bare det generelt at snakke med og møde nye mennesker. Det er kommet til at fylde rigtig meget i min hverdag, specielt her i 9., med projektopgave og afgangseksamener. (Alle ting gik heldigvis godt, selvom jeg var alt, alt for nervøs.)

Jeg har store forventninger til mig selv, også her i gymnasiet. Der opstår så et problem, da jeg baserer min succes ud fra mine karakterer, og i gymnasiet betyder din præstation i klasseværelset noget andet og meget mere end den gjorde i folkeskolen.

Jeg sagde aldrig noget i timerne i skolen medmindre jeg blev udvalgt af læreren og hvis det skulle ske, begyndte mit hjerte at hamre, jeg fik svært ved at trække vejret ordenligt, jeg rødmede (og ikke på den søde måde. Mere i stil med at hele mit ansigt bliver knaldrødt i flere minutter) og følte jeg skulle besvime. Efter sådan en episode (skete nok næsten hver/hveranden uge) var jeg nødt til at gå ud, for at fælde et par tårer og få noget af adrenalinen ud af kroppen.

Flere af disse ting har ført til angstanfald både i og udenfor skolen, og jeg blev rigtig ked af det i en længere periode.

Jeg er meget nervøs for hvordan det her kan komme til at have en effekt på mine karakterer i gymnasiet og mit sociale liv.

Der er også et andet problem, som jeg først blev opmærksom på i dag, da jeg startede. Det er nemlig at drukkulturen er meget anderledes på gymnasiet. Jeg drikker stort set kun til fester og eg bryder mig egentlig ikke særlig meget om at drikke, da jeg synes det har en rigtig dårlig effekt på min angst og desuden føler jeg bare ikke at det er nødvendigt for mig at drikke.
 
Det er jo ikke i sig selv et problem og har ikke været et problem i folkeskolen heller da jeg har haft mine veninder i mange år og vi er vokset op samtidig og bruger alkohol på samme måde. I gymnasiet til gengæld, startede de lige ud med i dag, efter skoletid, at tage ud på et grønt areal og så blev der ellers bare sat gang i druklegene.

Det er ikke et problem for mig at andre drikker, men i dag fik jeg rigtig hurtigt følelsen af at hvis man ikke drikker, er man simpelthen ikke en del af den sociale kreds. Jeg følte mig så udenfor, da alle andre i min klasse ikke har noget imod at drikke sig stive på en hverdag, midt på dagen.

Jeg kan slet ikke finde ud af at få startet en samtale med dem når jeg ikke er med i deres lege.

Der er også en uofficel introtur som eleverne på skolen arrangerer (lærere er ikke involveret på nogen måde). Den foregår ude på landet i en stor hytte, hvor 1.g’ere sover i telte og alle andre i hytter. Det går ud på at drikke så meget som muligt og ud fra hvad de fortalte, lød det bare langt fra som noget jeg kan være en del af. Til gengæld siger alle også at hvis man ikke tager med misser man ud på en meget stor del af det sociale, da man snakker om turen nærmest flere år efter.

Jeg er meget, meget bekymret over dette, da jeg virkelig ikke vil med overhovedet, men også er bange for at være udenfor. Det er ikke en tur hvor man kan lade være med at drikke.

Til sidst vil jeg gerne lige skrive lidt om mit humør, som er meget svingende grundet alle disse tanker.

Jeg har ofte problemer med at sove, mit humør svinger så meget at jeg kan gå fra ta sidde og grine over noget til at sidde og græde i timevis, bare jeg kommer til at tænke på gymnasiet.

Jeg er rigtig ked af det for tiden og det har stået på over næsten hele sommerferien da alle disse bekymringer simpelthen har taget overhånd. Jeg føler næsten at hele min personlighed er ændret og jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre.
 
Alting får mig til at græde og jeg har svært ved ta koncentrere mig og samle tankerne.

Jeg håber virkelig i kan hjælpe, da jeg har snakket med mine forældre om det hele, men jeg synes ikke at der er meget hjælp at hente, da de bare siger at alkoholen nok er den samme på alle gymnasier og at jeg bare skal falde til.
 
Jeg har brugt meget lang tid på at få skrevet brevet og det er sikkert blevet langt og forvirrende, men alle råd er velkomne, for jeg er ved at være rigtig desperat.

Jeg vil bare så gerne passe ind.

På forhånd tak.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år. 

Tak for dit lange brev, som på ingen måde er forvirrende at læse. Tværtimod får du på en god måde forklaret, hvad det er, der fylder i dit liv. Jeg håber, at mit svar måske giver dig nogle ideer til, hvad du kan gøre, for jeg kan godt høre, at det med gymnasiet fylder rigtig meget hos dig.

Det er faktisk meget almindeligt, at man er nervøs, når der sker store ændringer i ens liv – og det må siges at være en stor omvæltning, at du nu ikke længere går i folkeskolen, men derimod er i gang med en ungdomsuddannelse. At vænne sig til noget, nyt tager tid. Nogen vænner sig hurtigt til det og andre har brug for mere tid. Du fortæller, at du har haft den samme bedsteveninde hele din folkeskoletid – og selvom I måske ikke skal gå i gymnasiet sammen, så kan og skal I selvfølgelig holde jeres tætte venskab. Men når det er sagt, så er man jo også nødt til at lære de nye klassekammerater at kende. Men du behøver ikke finde en ny bedsteveninde - du har jo allerede en. 

På gymnasiet er der nogle ting, der er lidt anderledes end i folkeskolen, som du også selv nævner. Det sker både noget socialt og fagligt, men dermed ikke sagt, at man skal ændre på sig selv for at passe ind. Jeg kan forstå, at din nervøsitet har taget overhånd – og i mange tilfælde kommer den til at fylde al for meget. Det er helt naturligt, at man kan blive nervøs, når man fx skal tale i større forsamlinger og når man føler, man skal præstere. Det er noget, man skal øve sig på at blive bedre til. 

Når jeg læser, hvordan du har det, vil jeg overveje at tage kontakt til studievejledningen på dit gymnasium. De fleste gymnasier vil nemlig tilbyde forskellige kurser, der bl.a. hjælper på nervøsitet. Det er ikke sikkert, at de tilbyder et, men hvis de ikke gør, kan det være, at din studievejleder kan give dig nogle andre brugbare råd eller kender et sted i områder, hvor du kan få vejledning og hjælp. Du kan fx skrive det i en mail til studievejlederen. Det er i hvert fald et forsøg værd at undersøge, hvis du altså har mod på det?

Du kan også overveje, om det mon ville være rart at få fortalt dine nye klassekammerater, hvordan du har det med at være i fokus. Det kan lyde banalt, men det kan faktisk lette lidt af presset, hvis de andre ved, hvordan du har det. Du kender måske det råd om, at man gerne må sige til en eksamen, hvis man er nervøs. Når man først har sagt det, er det som om, at man så kan tænke på det, det faktisk skal handle om – nemlig at vise, hvad man kan. Måske føler du allerede nu, at der er en af dine lærere, du føler dig lidt mere tryg ved? Hvis du har lyst, er der altså ikke noget galt med at fortælle, hvordan du har det. Måske kan din lærer hjælpe dig med at få sagt det højt i klassen? Din lærer har måske også idéer til at hjælpe dig med, hvordan det bliver nemmere for dig og du kan øve dig i at sige noget i en tryg proces. Dine lærere underviser jo hver dag og er vant til, selv at fremlægge og de ved, at rigtig mange elever har det svært med at sige noget i timerne og ved fremlæggelser og eksamen. 

Jeg ved også fra andre, der kæmper med nervøsitet, at man kan aftale med sine lærere, at de ikke vælger en, hvis man ikke har markeret. Det kan være lidt ”farligt”, fordi du så måske slet ikke får sagt noget, men omvendt kan du så love dig selv, at du skal markere et vis antal gange i løbet af en lektion. Men tag det stille og roligt – og lad vær med at stille umenneskelige krav til dig selv. Hellere stille nogle små og overskuelige og rimelige krav, som du så stille og roligt kan justere. Tænk på at det først og fremmest handler om, at du får sagt noget. Så du derved øver/træner i at sige noget og det hele behøver ikke at være til 12+. Du er god nok som du er, uanset karakter og du er lige så sød og dejlig uanset om du snakker hele tiden eller melder på et par gange eller en gang pr. lektion. Jo flere gange du oplever, at du siger noget jo mere erfaren bliver du også og finder din stil og rytme i det. Rigtig mange elever er utrygge ved at sige noget, fordi de er bange for, at det er forkert eller at andre synes man ikke er god nok. Det at gå i gymnasiet er en læreproces, ligesom det var i folkeskolen. Lige nu er der mange ting og mennesker, der er nye omkring jer elever, og det gør det lidt ekstra indviklet for jer.   

En anden ting, som du også kan overveje, er, at tænke over hvor du sætter dig i klasselokalet. Det kan være, at det vil være rarere for dig, hvis du sidder helt forrest. Så er det kun læreren, du kan se, når du taler. Så kan man i bedste tilfælde igen ”snyde” sig selv, så man får sagt noget højt. Det er små ting, som du kan forsøge med.. det tager formentlig lidt tid, men det er ikke umuligt – og slet ikke når man er så ambitiøs, som du er. 

Det andet, som fylder hos dig, er det sociale liv, som nogle forbinder med gymnasiet. Det er ærgerligt, at du har fået en opfattelse af, at man ikke kan være med i det sociale, hvis man ikke drikker. Sådan skal det nemlig ikke være! Så selvom størstedelen drikker, så betyder det ikke, at det er det ”rigtige”. Det er måske rigtigt for nogle af dine klassekammerater, men det lyder ikke til, at det er rigtigt for dig, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Det skal du og dine klassekammerater lære at acceptere! For man skal aldrig gøre noget, man ikke har lyst til.

Om du vælger at tage med på den frivillige hyttetur eller ej, det er helt op til dig selv. Det kan godt være, at det er en ”hurtig” måde at få noget fælles at tale om, men det er også ærgerligt at tage med, hvis du så bare føler dig udenfor. Så bliver det ikke en god social oplevelse. Omvendt kan man sige, at du selvfølgelig også skal øve dig på at kunne være sammen med dine klassekammerater, men tag det stille og roligt. Du kan starte med at tage med til en fest, måske bare en times tid. Så har du vist de andre, at du godt gider fællesskabet, men at du ikke har et behov for at drikke dig fuld. 
At starte en samtale kan være svært, men så længe man virker imødekommende, bliver det lettere. Husk, at du er en del af det sociale – også selvom det ikke er dig, der starter en samtale. Når du lærer dine nye klassekammerater at kende, vil det blive meget lettere at spørge ind til dem, fx til deres fritidsarbejde, interesser eller noget, der handler om det, I sammen oplever i undervisningen. Det er dog vigtigt, at du – ligesom dine klassekammerater – skal acceptere, at der er forskellige måder at leve sit liv på. Nogle elsker at være fulde og nogle kan ikke lide det. Det er noget, man helt selv bestemmer! Og alle skal øve sig på at blive bedre til at være sammen med mennesker, der ikke nødvendigvis har de samme værdier og holdninger som en selv.

Afslutningsvis kan jeg forstå, at du føler, at dit humør har ændret sig i en negativ retning. Hvis det ikke bliver bedre, når du er kommet rigtigt i gang med gymnasiet, så synes jeg, at du skal tale med dine forældre igen, så kan det nemlig være, at du har brug for noget professionel hjælp. Det kan også være, at du helt automatisk bliver glad for gymnasiet, hvis du måske prøver nogle af ideerne af? Det er da forsøget værd... Hvis du føler, at det kører helt skævt i din klasse eller på gymnasiet, så kan det også være, at der er et andet gymnasium i dit område, som måske passer bedre til dig., hvor alkohol ikke er nødvendigt for at være en del af fællesskabet. 

Jeg ved ikke om I har snakket om andre muligheder end gymnasiet? Måske vil et år på en efterskole eller i X-class være godt for dig - der er efterskoler som stadig har pladser? Hvis det vil være en idé for jer derhjemme, kan I sammen kigge på www.efterskole.dk  På efterskolerne er der stor mulighed for at øve sig i det sociale og være sammen med andre unge på ens egen alder, uden alkohol. For mange unge er et år på efterskole, et år til udvikle sig socialt i trygge rammer, sammen med voksne som støtter eleverne. Måske er det en mulighed,  eller X -class en mulighed, hvis du oplever gymnasiet for overvældende?

Husk, at det altså er helt i orden, at man er sig selv. Nogle ting kan man godt øve sig på at blive bedre til – og nogle andre ting skal man lære at acceptere og sige 'pyt med det' til. Og husk endelig, at du altid er velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at få luftet dine tanker. 

De bedste hilsner - og ønsket om en god gymnasietid
fra BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat