Kære dreng på 14
Sikke en voldsom oplevelse, du fortæller om i dit brev. Jeg kan godt forstå, at du fik det dårligt og nu tænker meget over det, der er sket. Det er derfor rigtig godt, at du har haft modet til at skrive herind. For sådan en oplevelse skal du ikke gå rundt med alene.
Du slutter dit brev med at spørge, om du har gjort noget forkert. Jeg synes, det er rigtig forfærdeligt, det, der er sket. Der er ingen tvivl om, at pigen har haft en rigtig grim oplevelse. Men det har du også. Der er derfor to ofre – både dig og pigen. I blev nemlig begge tvunget til noget, I ikke havde lyst til. Det er derfor ikke dig, men drengene fra 9.klasse, der har gjort noget meget forkert.
Jeg kan godt forstå, at det var svært for dig at sige fra overfor drengene. Det er svært at sige fra overfor en hel gruppe – særligt når de er ældre end en. Og særligt når de først har fået en til at føle sig speciel og udvalgt over at blive inviteret med til fest. Det må have været rigtig svært for dig. Du og pigen var sikkert også bange for, hvad der ville ske, hvis I sagde fra. Det er helt naturligt at blive bange i sådan en situation.
Jeg ved, at man godt kan føle stor skam, når man har gjort noget, man synes, er forkert. Også selvom man er blevet tvunget til det. Måske føler du også sådan? Du skal dog ikke skamme dig. Du skal have hjælp.
Derfor vil jeg råde dig til at fortælle en voksen, om det der er sket. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært. Men du skal ikke gå rundt med det her alene. Og jeg kan frygte, at drengene igen vil true dig, hvis ikke de bliver stoppet. Måske har de allerede sagt noget til dig? Hvis du fortæller det til en voksen, kan drengene blive stoppet, så de ikke udsætter dig, pigen eller andre for sådan noget igen.
Er der derfor en sød lærer fra skolen, du kunne fortælle det til? Eller måske er der en pædagog i klubben, der er god at snakke med? Eller en helt anden voksen, du er tryg ved.
Det kunne være en rigtig god idé også at fortælle det til dine forældre. For der kan komme nogle reaktioner hos dig efter sådan en oplevelse. Måske bliver du ked af det eller meget vred. Eller måske bange. Hvis dine forældre ved, hvad du har været igennem, kan de nemmere støtte og hjælpe dig.
Måske har du lyst til at fortælle det, men har bare svært ved, hvordan du skal få startet? Her kan du overveje at vise dit brev her til BørneTelefonen sammen med mit svar. Så behøver du ikke sige så meget.
Jeg håber meget, du vil bruge dit mod til at få snakket med en voksen. Du fortjener stor hjælp til det her. Du må også meget gerne ringe til os på BørneTelefonen på 116111. Så kan vi sammen tale om, hvem du skal sige det til.
Dine forældre kan også ringe til ForældreTelefonen på 35555557, hvis de vil have råd til, hvordan de bedst hjælper dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen