Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fortrudt snus

Hej, jeg er en dreng på 15 år der for fortrudt at have taget snus. Jeg har taget det et par gange (Seberia) (3-4 gange), og har også prøvet at kaste op af det. Jeg har også røget et par gange, men kun et par enkelte sug, aldrig noget i nærheden af en hel cigaret. Vidste ikke hvad konsekvenser nikotin har for ens helbred og fremtid før jeg researchede om det, efter jeg have taget det.

Som sagt har jeg også prøvet at kaste op af snus. Da jeg kastede op var det som om at jeg vågnede fra en drøm, som om jeg blev mig selv igen.

Jeg har aldrig været den populære dreng i klassen, faktisk mere klassens klovn. Jeg er meget tynd og er ikke kommet så langt ind i puberteten som de andre.

Det hele startede da jeg rykkede op i 9. klasse efter sommerferien, og vi begyndte at holde fester med alkohol. Jeg fandt hurtigt ud af at klassens populære dreng tog snus, og da jeg gerne ville ind i fællesskabet, tog jeg et stykke snus da han tilbød mig det. Jeg tænkte hvis jeg købte en pakke snus kunne jeg dele ud til de populære drenge, det gjorde jeg så, mig og min ven tog så hen til en kiosk, hvor de lod os købe det uden ID. Min plan virkede og jeg delte gerne ud af mit snus, og tog også selv et stykke, når “mit forbillede” fra klassen tog et, jeg blev bedre venner med drengene, og så mig selv som ‘sej’. På dette tidspunkt vidste jeg ikke at jeg gjorde det for at være sej, eller måske ville jeg bare ikke se det i øjne.

Normalt er jeg ikke en person der kunne finde på sådan noget, har altid lyttede til min mor når hun har snakket om rygning, og jeg har lovet aldrig at gøre det, eller tage andre nikotin produkter.

Jeg fortryder at tage snus og ryge mere end jeg nogensinde har fortrudt noget. Kan ikke sove om natten, og kan ikke lave noget i timerne, da jeg ikke laver andet end at tænke på hvad for nogle konsekvenser det måske kommer til at give mig når jeg bliver ældre.

Det jeg er bange for er om det har skadet min hjerne permanent, nok ikke meget men bare lidt. Forstår ikke hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, da jeg ville mene at jeg aldrig ville kunne finde på sådan noget.

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 15 år

Tak for dit meget velskrevne brev. Du beskriver på en meget klar måde dine følelser, oplevelse og begrundelserne for at tage snus og ryge.

Dit brev får mig til at forstå dig rigtig godt. Og jeg tror, rigtig mange kan genkende sig selv i dit brev. Måske ikke det med at tage snus – men det med at komme til at overtræde sine egne grænser, det med at ønske at være en del af et fællesskab og i forsøget på at komme med i en “populær gruppe” gøre noget, der ikke er i overensstemmelse med ens værdier. Du er slet ikke alene om at fortyde.

Når jeg læser dit brev får jeg indtryk af, at oplevelsen med snus og rygning virkelig er kommet til at fylde meget for dig. Og måske også mere end den behøver.

Jeg er enig i, at det er usundt og en dum ide at tage snus eller ryge. Men nogle gange kan man først rigtig mærke sin grænse, når man er kommet til at overtræde den, Sådan er det at være menneske. Det er noget, alle kommer til at opleve.

Og der var jo faktisk også nogle ret gode grunde til, at du kom til at  ” overhøre” dine grænser og værdier. Du ønskede at være en del af fællesskabet og fandt en vej ind. Nu mærker du dog, at vejen derind har kostet for meget. Du har ikke været tro mod dine værdier om ikke at ryge, tage snus eller løbe fra løftet til din mor. Og du kan ikke finde dig selv i den dreng, du har vist de andre til festen.

Men sådan en erfaring hører med til at være menneske. Og du vil sikkert opleve det igen. Særligt når man er ung og igang med at finde ud af, hvem man er, kommer man nogle gange til at gøre ting, som føles helt forkerte bagefter. Du er altså bare, som de fleste andre.

Når jeg skriver alt det her om at overtræde grænser og være menneskelig, så er det for at berolige dig. Jeg synes ikke, du har gjort noget meget alvorligt. Du har i virkeligheden mest af alt fået en vigtig erfaring. En erfaring med hvor dine grænser er. Men også en erfaring med, at fællesskabet er vigtigt, og at man  kan komme til at gå på kompromis med sig selv for at være en del af det. Men at det i længden ikke føles godt.

Måske vil det være rart for dig at få lettet dit hjerte til din mor? Kunne du vise hende dit brev og mit svar. Eller fortælle hende. at du har gjort noget, du virkelig fortryder. Hvis du fortæller hvor ked af det, du er, vil hun forhåbentlig kunne høre, at der ikke er brug for at løfte pegefingeren. Du har lært en masse af oplevelsen. Og du har ikke haft til hensigt at såre hende eller løbe fra aftalen. Det føltes blot så vigtigt at blive en del af drengegruppen.

Sammen kan I måske også snakke om, hvordan du har det socialt. For måske er der noget her, der er brug for, at du kigger nærmere på. Har du det godt nok i klassen? Savner du gode venner? Er der nogle andre fællesskaber i klassen, som bedre matcher dine værdier. Eller har du brug for at finde andre fællesskaber udover skolen?

I kunne tage den snak og overveje om der er brug for hjælp fra lærerne på skolen.

Jeg håber meget, at du vil se på dig selv med lidt mere blide øjne. Du virker til at være en meget velreflekteret dreng med stærke værdier. Så selvom du måske ikke har et stærk ydre endnu, fordi du ikke er kommet i puberteten – så har du et stærkt indre. Det  er en stor styrke. Også i forhold til at danne venskaber. Jeg håber derfor, at du finder din vej ind i et fællesskab, hvor du kan være dig selv på alle måder.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat