Brev

Forelsket i et hashvrag.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Jeg tror først og fremmest, at du er forelsket! Der er et gammelt ordsprog, der siger, at kærlighed gør blind. Derfor kan man som du blive vældig forvirret, når man oplever så mange modsatrettede ting fra den, man er forelsket i.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at der er meget der tyder på, at din fyr udnytter din forelskelse og bruger dig, når det passer ham. Jeg ved godt, at det ikke er rart at få at vide, men måske kommer mit svar ikke helt bag på dig, da du selv er i tvivl og forvirret.

Jeg synes, at han har svigtet dig – både ved at forsvinde midt om natten på Staden, og ved ikke at give lyd fra sig, da du havde haft sex med ham. Hertil kommer hans ord om, at du kun var uforpligtet sex.
Det er altså ikke i orden.

Du er ikke den eneste pige, der har oplevet det. Der er skrevet bøger, skuespil og operaer om kvinder, der forelsker sig i mænd, der er hjerteknusere. Og jo mere hjertet knuses, jo mere forelsket bliver man – lige indtil det går op for én, at det kun fører til fortvivlelse.

Jeg synes, det er rigtig godt, at du stopper op og skriver dit brev. På den måde giver du dig selv en tænkepause midt i de forvirrede følelser. Det er svært at være forelsket, samtidig med at det er så forvirrende. 

Jeg ved ikke, om du skal droppe ham, det kan kun du selv bestemme, men jeg vil råde dig til, at du  fortæller ham, at du tager en pause i jeres forhold. På den måde kan det blive dig, der bestemmer, hvornår og hvordan du evt. vil se ham igen. Hvis du får lidt afstand til alt det, der er sket, kan du måske også se det hele mere klart og vælge, hvad du vil.

Når man er forelsket opstår der nemt et problem i forhold til veninder, der føler sig svigtet.  Det kan være svært at undgå. Jeg synes ikke, du er en dårlig veninde, fordi du vælger din fyr, men måske skulle du sørge for at få snakket lidt med veninderne om det, så de bedre forstår din situation. Måske har de forsøgt at passe på dig og undgå, at du blev såret?

Mange tanker og held og lykke fra BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat