Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig gruppepresset til at drikke

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det er så godt, at du skriver herind med dine tanker og deler dine frustrationer!

Det du beskriver er i den grad noget, som jeg kan genkende fra andre børn, som har henvendt sig til BørneTelefonen. Det skriver jeg blot for at sige, at jeg virkelig godt forstår din situation, og i vores samfund er der desværre en udpræget tendens til at drikke alkohol og også til at presse og føle sig presset til at drikke.

Først vil jeg rose dig for, at du står fast og siger fra, når du kan mærke, at du ikke er klar og ikke har lyst. Det er et modigt fravalg! Selvom det føles svært og hårdt, så går du måske forrest og viser et eksempel for andre, som måske heller ikke har lyst til at drikke alkohol og måske også kun drikker, fordi de føler sig presset til det. Det kan være at dit mod, vil give andre modet til at sige fra – mega sejt. Det kan du godt være stolt af.

Du skriver, at din pigegruppe er holdt op med at invitere dig til arrangementer/fester længere, fordi du ikke drikker. Det synes jeg lyder rigtig strengt, at de på den måder holder dig udenfor. Det siger jeg ikke for, at du blot skal vende dem ryggen eller se dem som dårlige mennesker, men fordi jeg synes, at det de gør i denne situation ikke er i orden overfor dig. Det er faktisk også mobning at blive holdt udenfor.  Du er i din gode ret til at sige “nej” til alkohol. Der sker dog tit det, at mennesker der ikke drikker alkohol bliver set på som værende lyseslukkere eller nogen, der potentielt kan sladre om de andres aftener i fuldskab, næste dag. Det og flere andre ting kan forårsage dette pres.

Et vigtigt råd, som jeg kan give dig lige nu, er, at du får talt med dine venner om, hvordan du har det, så du ikke hele tiden, og til hver fest, føler dig presset. Jeg håber, at de er gode venner og lytter til dig, og respektere at alkohol ikke er noget for dig.

Jeg synes også, at du skal tale med nogle af, eller bare en pige fra gruppen om, at du har lagt mærke til, at du ikke bliver inviteret til lige så mange ting længere, og at det gør dig ked af det og får dig til at føle dig uden for.

Fortæl hende hvordan du har det, og at du er glad for at være en del af gruppen (hvis det er sådan, du har det) og fortæl måske noget om, hvorfor du ikke drikker – nogle gange kan ens handlinger være nemmere for andre mennesker at forstå og respektere, hvis man giver dem en grund. Når det er sagt, er det ret så fjollet, at du skulle være nødt til at forklare dig overfor dine veninder i den her sammenhæng – du har jo i den grad ret til at sige “nej” til alkohol, og det er jo et meget fornuftigt valg, men gør det, hvis det føles rigtigt.

Jeg forestiller mig, at det måske ville hjælpe at finde noget, du kan drikke i stedet for – noget som du virkelig godt kan lide at drikke. For selvom det lyder fjollet, kan dem der ikke drikker alkohol slippe for meget pres og mange spørgsmål, hvis man står med noget i hånden, for så bliver man ikke hele tiden budt på noget. Kunne du mon have mod på at prøve det? Det kan være noget sodavand, vand eller juice, eller noget, du godt kan lide at drikke til en hyggelig aften.

Ellers kunne det også være en idé at alliere sig med en anden i vennegruppen, som du kan fornemme måske heller ikke har så meget lyst til at drikke, I kan så “holde sammen” og måske bedre modstå presset. Og det fjollede er, at jo flere mennesker, der gør en bestemt ting, jo mere acceptabelt bliver det. Men selv hvis du finder ud af, at du er den eneste, der ikke har lyst til at drikke, synes jeg, at du skal gøre dit bedste for at holde fast, i det du føler.

Jeg kunne håbe, at der kommer nogle gode snakke mellem jer i gruppen. Måske er der også en lærer som kan tage emnet op sammen med jer – og i klassen, hvor der også bliver talt om at respektere hinanden og de valg man tager.

Det er så umådelig vigtigt, at respektere sine egne grænser, for hvis man ikke selv gør det, vil det nok også være svært at få andre til det. Stå fast på din følelse og husk på, at dine venner vil respektere dig og dine valg. Jeg synes du er sej, fordi du ikke bare gør som alle andre, og tænker over, hvad du har lyst til, og gør det du føler for!

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ellers er du også velkommen til at skrive eller ringe ind til os igen på BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat