Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familieproblemer

Hej

Min storebror på 16 år, forbruger meget hash her på det seneste, og det ødelægger virkelig familien.

For eksempel her i dag var min storebror ude på politistationen og snakke, fordi han blev taget i at ryge hash. Men lige efter han var færdig med at snakke, gik han ud med vennerne for at ryge hash igen. Min mor, som så skulle havde haft holdt sin fødselsdag, ville ikke have en påvirket søn i fællesskab med vores familie, så hun aflyste. Hun måtte ringe rundt til familien, for at sige at han havde røget sig skæv igen.

Jeg fik nok af min bror, og fortalte ham at han ødelægger familien. Hans undskyldning var så, “Men det er bare sådan jeg er”.

Både min mor, min lillebror(12 år) og jeg, har været i familiecenteret, for at tale om det. Men der er jo ikke noget der kan stoppe min storebror for at opfører sig som han er.

Vile spørge om der er noget familien kan gøre, for at han opfører sig gennemsnitlig igen?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år,

Jeg kan godt forstå, du ønsker, at din bror vil blive "gennemsnitlig" igen, så I kan være sammen på en god måde i familien.

Du har allerede oplevet, at det kan være meget, meget svært at hjælpe en, der ikke er parat til at få hjælp. Måske har du og din mor, allerede talt lidt om det, med dem på familiecentret?

Når din bror er parat til at få hjælp til, at slippe af med hash-afhængigheden, så kan I hjælpe ham ved at vise og fortælle ham hvor stolte I er af ham, fordi han kæmper for at slippe af med problemet. For det er svært og kan tage lang tid. Men heldigvis kan det lykkes, hvis din bror vil, og han får hjælp til det.

Jeg synes, du var rigtig modig og stærk, da du fortalte din bror, hvordan hans hash-problem ødelægger familien. Fx at din mor måtte aflyse fødselsdagen for familien. Det påvirker jo ikke kun din storebror og din mor – men jer alle sammen.

Selvom din storebror bare afviste det, du sagde, så håber jeg, han alligevel tænker lidt over det, du fortalte ham. Jeg håber også, at han kan se, at selvom du bliver vred på ham, så holder du også meget af ham, og er bekymret. Både for ham og for hele jeres familie. Og at du bare gerne vil hjælpe jer allesammen. Måske kan du prøve at fortælle ham det igen en dag, hvor ingen af jer vrede? Så kan han måske lidt bedre forstå, hvad du mener.

Det er rigtig godt, at din mor sørgede for, at du og din lillebror kom med hende op på familiecentret. Ville din storebror ikke med?

Måske vil det være en god ide, hvis I kan tale mere med familiecentret. Og få stillet nogle flere spørgsmål til dem.

I kan fx tale mere med familiecenteret om, hvordan din mor passer på dig og din lillebror i alt det her. Og få talt om, hvor din mor kan få støtte fra andre voksne, så hun også kan passe på sig selv. For I har allesammen brug for nogen at tale med, om de problemer det giver, at en i familien har et hash-problem.

Måske kunne din mor også overtale din storebror til at tage med i familiecentret? Eller måske kan I aftale med familiecentret, at nogen af dem kan komme hjem til jer for at tale? Så kan det være det er lidt lettere for din storebror at være med?

Din mor kan måske også forklare din storebror, at dem på familiecentret ikke vil skælde ham ud, men gerne vil hjælpe ham til få det bedre. Og at de VED, hvor svært det kan være at stoppe med at ryge hash, men at de også kan sørge for, at han får den rigtige hjælp til at stoppe. Der er desvære mange teenagere, som i en periode har problemer med hash. Heldigvis er der også mange steder at få hjælp.

Måske kan du vise din mor dit brev til os, og mit svar? Så ved hun lidt mere om, hvordan du har det, og hvad du tænker på.

Eller du kan fortælle hende, du har skrevet, og at hun også er meget velkommen til at ringe til os på Forældretelefonen (tlf 35 55 55 57), hvis hun har lyst.

Mange kærlige hilsner til dig fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat