Kære pige på 15 år!
Jeg kan godt forstå det er svært lige nu. Der er sket mange ting indenfor kort tid, både med dig, dine venner og med forholdet til dine forældre. Vi har alle brug for venskaber, og i sin higen efter bedste venner, kan det ske, man kommer til at overskride egne grænser. Mon det er det der er sket for dig?
Du virker til at have en familie, der elsker dig og nu prøver at vise, at stjæle ikke er vejen frem.Jeg tænker, at du har fået en mulighed for at se på din situation med nye øjne og at du har fået øje på, at du elsker din familie rigtigt højt og slet ikke ønsker at skuffe dem og at du har nogle ønsker om venskaber, som ikke helt passer med de venskaber, du har nu.
Du har mulighed for at træffe nogle andre valg end dem, du traf, før du blev opdaget. Jeg tror på, at du har brug for, nogen hjælper dig med at træffe nye valg, som fører til noget godt for dig. Og her har du brug for nogle voksne der kan lytte og hjælpe dig. Måske disse voksne kunne være dine forældre? Jeg vil foreslå du fortæller dem, hvordan du har det, følelsen af ensomhed og ønsket om at være en del af venskabsgruppen. Lige nu fylder følelsen af at dine forældre ikke stoler på dig, men det kan de komme til igen og jeg tænker de kan og vil hjælpe dig med det.
Du fortæller at nogle af dine veninder startede med at stjæle. Det fortæller mig også at det ikke var dem alle? Måske du kan begynde at bruge mere tid med disse veninder og se om det kan udvikle sig til nære venskaber. En anden måde at danne venskaber kan også være ved at gå til noget i fritiden, fx en sport, teater eller hvad du synes er interessant. Måske du også kan tale om dette med dine forældre.
Nu ved jeg ikke om dine veninder er nogen fra klassen? Men en ide kan også være at få en snak med jeres klasselærer. Læreren vil kunne tale med hele klassen om venskaber, og i det hele taget om hvordan det er at være 15 år. Jeg er sikker på, det ville være noget alle i klassen kunne have gavn af. Der sker en masse i jeres alder. Det er helt naturligt at få lyst til at afprøve ting, men hvis man føler sig presset for at være i fællesskabet, så er der brug for hjælp til at alle kan trives bedre.
Og lad mig så slå fast, der er ikke noget galt med dig. Vi laver alle fejl, og dem lærer vi af. Den erfaring vi får, kan vi bruge til at tage nye valg, som forhåbentlig er bedre. Og der kan voksne, være gode at læne sig op af, så man ikke står alene med alle de tanker og følelser der melder sig.
Mange hilsner fra Børnetelefonen
