Brev

Er alkohol farligt?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Piger, 

Tak, for jeres brev. Det er rigtig godt at I skriver her, så I kan få lidt at vide omkring alkohol og unge.

Som I selv skriver er I ikke gamle nok til selv at købe alkohol. Man skal være 16 år for at købe noget alkohol og faktisk skal men være 18 før man må købe alkohol med en høj alkoholprocent. I er altså noget under alderssgrænsen. Jeg vil bestemt ikke anbefale jer, at få andre til at købe det for jer. I komme til at sætte, en anden person i en svær situation, hvis I beder dem om det.
Derudover er der jo denne aldersgrænse, fordi alkohol er sundhedsskadeligt og fordi det kan påvirke jeres udvikling. Derfor er det ikke en god idé at drikke for meget alkohol, før man er lidt ældre end I er. 

I skriver, at jeres forældre ikke må vide det. Men jeg vil nu alligevel foreslå jer at tage en snak med dem. Det er rigtig vigtigt når man begynder at drikke alkohol at man aftaler det med sine forældre og taler hvornår og hvor meget man må drikke. Det er jeres forældre der har anvaret for jer og jeres sikkerhed, og det kan være rigtig svært at passe ordentligt på jer, hvis man ikke ved at I drikker alkohol. 

Hvis det er alt for svært at tale med jeres forældre, vil jeg foreslå jer at tale med jeres lærer eller en pædagog. Det er jo meget almindeligt, at man som jer, bliver nysgerrige og gerne vil prøve at drikke alkohol. Og det kan være en rigtig god ting at tale om i skolen på et tidspunkt.

Jeg synes at det er rigtig vigtigt, at I får snakket med nogle voksne om det I skriver. I skriver, at I har trang til alkohol, og det er vigtigt at I får talt med nogle voksne om det. 
Jeg vil forslå jer at ringe til BørneTelefonen på 116 111, der kan I få råd til, hvordan I kan tale med jeres forældre, men måske også en snak om hvorfor I elsker at drikke og ikke føler I kan stoppe igen. 

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

 

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat