Brev

Dagen derpå

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Tak for dit seje brev! Det er slet ikke unormalt eller åndssvagt at have det sådan. Jeg tror, at der er rigtig mange, der kan genkende sig selv i dit brev.

Hvis man til hverdag tænker meget over, hvad man siger og gør, kan man føle, at det er enormt befriende at blive lidt fuld, fordi man så kan slippe hæmningerne. Men så kan det måske godt være lidt svært efter festen, hvis man føler, man ikke har været helt i kontrol? Og måske fik man sagt en masse ting, man ikke ville have sagt, hvis man var ædru?

Det er altid en god idé, at man passer på sig selv og ikke bliver så fuld, at man black out’er eller kommer til at gøre noget meget grænseoverskridende. Men det er OK, at man gør eller siger noget, man måske ikke lige ville have sagt til hverdag – det er der helt sikkert mange andre til festen, der også gør.

Som du selv skriver, kunne et råd være, at tage til en fest uden at drikke – drikke lidt mindre. Bare for at opleve, hvordan du så har det dagen efter, men faktisk også for at opleve, hvordan de andre til festen er: Hvis du ser, at de også opfører sig lidt skørt og siger nogle tossede ting, vil du måske ikke føle dig flov eller usikker på samme måde?

Det kan også være, at du oplever, at du faktisk også kan have det sjovt uden at drikke dig særligt fuld. Måske du vil du opleve, at du både kan have det sjovt til fester, og have det fint dagen efter?

Et andet råd kan være, at du taler med en veninde om, hvordan du har det. Måske kan hun genkende nogle af dine følelser? Måske er det rart bare at få talt med nogen om det?
Det kan også være, at du og en veninde kan aftale, at I passer lidt på hinanden til festen – og husker hinanden på, at I skal kunne se jer selv og alle de andre i øjnene igen om mandagen. Hvis du ikke allerede gør det, kan det også være godt at snakke eller være sammen med en veninde dagen efter festen. Man kan nemt have en oplevelse af, at en situation var meget mere pinlig, end den egentlig var. En veninde vil kunne berolige dig – for du har sikkert ikke grund til at være flov.

Jeg fornemmer lidt, at dét, at skrive herind, var ret rart i sig selv? Måske vil det hjælpe dig at skrive en form for dagbog dagen efter, du har været til fest? Når tankerne kommer ned på papir, virker de ofte ikke så forvirrende og ubehagelige, som når de vrimler rundt i hovedet.

Jeg håber, at du får talt med nogen om alle dine tanker, og at det måske kan hjælpe at skrive det hele ned. Og så håber jeg, at det også hjælper at tænke på – og måske endda opleve – at alle andre faktisk også opfører sig ret fjollet og siger en masse skøre ting til alle mulige.

Ha’ nogle sjove fester, gode snakke og pas rigtig godt på sig selv
BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat