Kære dreng
Tusind tak for dit brev, og tak fordi, du har valgt at være så ærlig. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil lave om på dele af dit liv, og jeg synes, du er godt på vej, ved at skrive herind.
Dit forbrug af cigaretter, er selvfølgelig træls. Din krop bliver meget påvirket af de stoffer, der er i cigaretterne - faktisk er det mere usundt for dig, end for et voksent menneske, da du set ikke er færdig med at vokse endnu.
Men jeg tænker alligevel, at det ikke er det største problem, som du står med lige her og nu - hvad tænker du? Jeg synes, det er super, at du har sagt farvel til en del af de venner, som var på det forkerte spor. Det beviser virkelig, at du ønsker at få dig et godt liv! Men som du selv siger, så har du stadig mange problemer.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvilke problemer, du har. Hvis jeg vidste lidt mere om det, så var det nemmere for mig, at hjælpe dig med ting, som du kunne gøre ved det!
Men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan hjælpe, for det kan jeg forhåbentlig... Jeg kan hvertfald forklare dig, hvordan du kan få en hjælp, der bliver mere direkte. Måske har du allerede luret det..? :-) Jeg tror, du er nødt til at få talt med nogen om det.
Nu skriver du jo faktisk, at du har talt med dine forældre om det. Det er faktisk ret imponerende, at du har gjort det, derfor tror jeg også, at du har modet til at tale med andre om det. Det første du kunne gøre, var at fx få talt med din lærer om det. Nu er lærerne jo lockoutet lige i øjeblikket, så lige her og nu, er det ikke noget du kan få gjort. Men når lockouten er overstået, så tror jeg, det er en god mulighed. Din lærer kender nok lidt til dig i forvejen, derudover så kan din lærer hjælpe dig til at komme til at tale med en sagsbehandler ved kommunen, som vil kunne hjælpe dig med dine problemer.
Det vil selvfølgelig være rigtig fint, hvis du kan få dine forældre til at hjælpe dig med at få talt med din lærer - men jeg ved ikke, om du kan tale så meget med dine forældre om det?
Men en anden ting, som du kan gøre her og nu, det er at ringe herind. Når man ringer herind, så kommer man til at tale med et voksent menneske, som er vant til at tale med børn/ unge, der har problemer som dine. Det betyder, at det nok slet ikke vil være så svær en samtale, som du måske kan være bange for.
Hvis du nu synes, at det bare er alt for svært at ringe herind, så kan du jo prøve alligevel, og så bare nøjes med at sige hej, når du ringer. Så kan du ret hurtigt mærke, om du tør sige mere end det. Vi kan ikke se dit nummer, og der er ingen der bliver sure eller fornærmede, hvis du ikke vil tale med os alligevel. Du kan ringe på 116 111. Jeg håber du ringer til os :-) Hvis du nu gerne vil starte lidt mere blødt, så kan du nøjes med at sende en sms til nummeret, eller du kan chatte med os.
Du skriver i dit brev, at du hader dig selv for de ting, som du har gjort. Jeg kender godt den følelse, du beskriver, men du kan bare ikke bruge den til noget. Følelsen kan ikke få det gjort godt igen, den kan ikke få dig til at lade være en anden gang og den gør dig ikke til et bedre menneske.
Når vi indimellem gør noget forkert, så tror jeg, vi bare er nødt til at acceptere det, tilgive os selv og så komme videre. Hvis ikke vi tilgiver os selv, så bliver vi ved med at holde fast i de negative følelser og tanker, og det er faktisk ikke ret sundt. Vi gør alle sammen grimme ting. Men vi er nødt til at øve os på at tilgive os selv, og håbe på, at vi også bliver tilgivet af de andre.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
