Misbrug og kærlighed
Kære BørneTelefonen.
Jeg har et helt vildt anspændt forhold til min kæreste. Vi elsker hinanden virkelig højt, og vi har været sammen virkelig længe.
Lige nu bor han på et behandlingshjem, og får hjælp. Det er så rart at se at han er i bedring, men jeg er stadig i tvivl om han er villig til at tage den definitive beslutning om at blive helt rusmiddelsfri.
Jeg er clean d. d. efter en kortvarigt misbrugsperiode af ca. 2 år.
Han giver udtryk for at han stadig vil være sammen med hans venner, hvis de ikke er i aktivt misbrug, hvilket jo er fornuftning. Vennerne har gang på gang løjet om at de er clean, for at bibeholde venskabet med både mig og min kæreste. Min kæreste vil ikke indse dette, og de kommer stensikkert til at lyve for ham igen, desværre.
Han er ikke stærk nok til at forlade stedet, hvis der er stoffer på spejlet. Jeg tror desværre han falder i igen, når han kommer hjem, hvis ikke han indser at misbrugere altid vælger misbrug frem for alt, også frem for venner.
Jeg vil gerne blive hos hans side og støtte ham, men jeg kan ikke holde til det psykisk. Det ødelægger mig, når jeg går og bekymrer mig om han er ved at tage en overdosis.
Jeg vil gerne kunne forsætte i mit gymnasium, og det kan jeg ikke, hvis jeg har så tunge bekymringer om mig konstant.
Burde jeg forlade ham, trods vi elsker hinanden så højt, og tænke på mig selv, eller bør jeg stå ved hans side – i medgang såvel som modgang.
Jeg vil føle mig svinsk ved at forlade ham. Jeg ved han kæmper en sej kamp.
Knus.