Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Black out

Jeg var der hjemme og drak lidt alkohol jeg fik så Black out det ikke fordi jeg fortryder det men jeg har ikke kunne drikke så godt siden vær gang jeg prøver er jeg ved at kaste op går det over

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år.

Det lyder ikke så rart at have fået black out. Det kan somme tider ske, at man pludselig ikke kan huske, hvad der er sket, hvis man har fået for meget at drikke. Og det er oftest ikke så rart. 

Du skriver, at du drak derhjemme, men ikke hvem du var sammen med. Om det var til en fest eller noget andet? Jeg tænker nemlig på, om der mon var nogen, der hjalp dig og fik øje på, at du havde drukket for meget? 

Når man begynder at eksperimentere med alkohol og måske også fester, så skal man være lidt forsigtig. Og det er vigtigt, at man ikke er alene, men at man er sammen med nogen og holder øje med hinanden. Nogle gange mærker man ikke med det samme, hvor meget alkoholen påvirker én, og så drikker man bare videre. Og så pludselig kører det hele rundt, man bliver måske svimmel og kaster op. Og som du beskriver, er der nogle gange ting, man ikke kan huske. 

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du lytter til dine egne grænser. Og hvis man kaster op, så er det kroppens måde at sige "stop"  eller "det var for meget" på. Egentlig skal man helst stoppe, før man får det så dårligt, at man kaster op. 

Måske er det en god idé at holde en lille pause med alkohol - eller i hvert fald drikke mindre? 

Jeg tænker også, at det kan være en god idé, at der er nogen, der ved det. Måske kan du samle mod til at tale med en voksen om det? Dine forældre, en onkel, en moster, en vens forælder eller måske en sundhedsplejerske eller læge? 

Jeg håber for dig, at du får det bedre og måske kan samle mod til at tale med nogen om det.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat