Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ang. hash

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16,5 år

Tak for dit brev. Jeg kan forestille mig, at et bad trip er virkelig skræmmende at opleve. Hvor er det godt at du er kommet igennem det og nu ”kun” har lidt symptomer tilbage.

Nogle mennesker reagerer meget, meget kraftigt på hash. Det er noget man ved. Ud fra din beskrivelse er det sandsynligt, at du hører til i den gruppe.

Du er sej! Dine erfaringer har lært dig, hvor meget stoffer kan ødelægge dit liv, og du vil ikke ryge hash igen. Den erfaring kan hjælpe dig i dit liv fremover.

Du skriver at du tror, dine forældre vil miste al tillid til dig, hvis du fortæller dem om hashen. Min erfaring er, at langt de fleste forældre vil støtte deres børn, selv i de svære situationer. De fleste forældre har også selv lavet nogle ting, de har fortrudt igennem tiden. Måske vil de alligevel kunne forstå din situation.

Måske du derfor bare skulle være ærlig? Du har ingen grund til at skamme dig. Tværtimod kan du være stolt over, at du har fået en erfaring og lært af den. Det viser en stor styrke hos dig.

Hvis du fortæller dine forældre det samme, som du lige har fortalt mig; nemlig at det var en forfærdelig oplevelse – at det var en one-time-only oplevelse.

Jeg tænker, at de nok vil være glade for din åbenhed og tillid til dem som forældre. Tillid til at de gerne vil støtte dig i denne tid hvor du føler angstsymptomerne, for det er altså godt nok en stor ting at bære rundt på angstsymptomer helt alene.

Jeg ved ikke, hvad du tænker om det, men en idé kunne være at læse dit brev til mig op for dem – og bagefter mit svar. Så har I på en måde en tredje persons øjne med i snakken, og det kan måske hjælpe dem lidt til at forstå, hvor skidt du har det med det?

Hvis du ikke har lyst til at gå til dine forældre, kan du måske finde en voksen i dit netværk. Det kunne være en god lærer, et andet familiemedlem eller en vens forældre, du går til.

Hvis jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt, så er du bekymret for en varig effekt på dit helbred? Her kan jeg berolige dig. De allerfleste kommer helskindet igennem sådan en oplevelse, selvom den er ubehagelig. Det gør du også – for du lytter jo til kroppens signaler om, hvad du skal holde dig væk fra.

Til sidst vil jeg foreslå dig at tale med din læge. Du kan altid ringe uden dine forældres viden og bestille en tid (nummeret står på dit gule sygesikringskort.) Du kan forklare lægen, hvordan du har haft det, og hvad du er bekymret for.

Din læge ved også en masse om, hvad der kan ske, når man blander hash, alkohol og Intuniv, og måske det kan være en lettelse at snakke om det med en, der ved rigtig meget om det?

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du får den støtte, du har brug for.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat