Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alkohol

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Tak for dit brev, det er godt, du skriver til BørneBrevkassen, for du er helt sikkert ikke alene om at stå i det problem. Ved at skrive til os, bliver dit brev delt med andre, måske kan de også få glæde af at du deler din problemstilling her i BørneBrevkassen.

Først vil jeg sige, at mange unge egentlig ikke bryder sig om at drikke, men de bryder sig heller ikke om at komme til at føle sig udenfor gruppen, fordi de fleste af de andre drikker sig fulde... Så derfor er du helt sikkert ikke alene om at have det sådan.

Det er altid svært at føle sig udenfor gruppen, hvis man er den eneste ædru person, og alle de andre er fulde. Nu ved jeg ikke om det er almindeligt, at alle dine venner drikker til sådan nogle fester? De fleste steder er det faktisk sådan, at der er nogle stykker, der ikke bryder sig om at drikke sig fulde, og det kan være rigtig rart at vide, at man ikke er alene. Kunne du prøve at lægge mærke til, om der er nogle af de andre der heller ikke ser ud som om de synes, det er rart at drikke sig fulde?

Der er også nogle forældre der tager initiativ til at tale med de andre unges forældre, for at blive enige om, hvor meget (lidt) alkohol, der skal serveres til fester. Det kan være en stor hjælp, fordi det ofte gør, at man ikke føler sig lige så presset til at skulle drikke. Kunne det mon være en mulighed for dig at tale med dine forældre om det?

Jeg kan godt forstå, du overvejer muligheden for, at spille mere fuld end du egentlig er, for ikke at føle dig udenfor næste gang der snakkes om, hvordan sidste fest gik. Det burde jo ikke være nødvendigt at lyve om sådan noget og det vil heller ikke være min opfordring til dig. (Men jeg kan godt forstå, hvis du vælger at gøre det- det ved jeg i øvrigt at en hel del unge gør ind i mellem...)

Jeg synes i stedet, at du -hvis muligt- skal koble dig på dem, der heller ikke drikker sig fulde og måske være ærlig om at du ikke bryder dig om at være fuld. Det ved jeg godt er svært at sige højt, men jeg tænker at det er ret sejt at være ærlig og sige at du rigtig godt kan lide at feste, men det med alkohol ikke rigtig er noget for dig. Måske vil dine venner også synes, det er både modigt og sejt, hvis du bare er ærlig omkring det?

Jeg håber du på trods af dilemmaet får en rigtig god og sjov fest aften sammen med dine venner.

Mange kærlige hilsner til dig fra BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat