Kære pige på 13 år.
Der er mange ting i livet, som du går og tænker over for tiden. Og en klasse hvor det går så dårligtdet er da ikke sjovt at det går dårligt i klassen.
Du er begyndt at ryge, drikker i weekenderne og ryger hash en gang i mellem. Du skriver, at det hjælper dig. Måske er det din måde at glemme for et øjeblik, at det går dårligt i klassen? Men du mærker også at problemer ikke forsvinder eller bliver mindre af at ryge, drikke og feste. De forsvinder desværre ikke, og nogen gange er nedturen der kommer bagefter også noget af en mundfuld. Der skal noget andet til og det er du igang med at kigge efter nu. Du har faktisk skrevet til en voksen. Det er også en måde at sige det til nogen. Jeg vil gerne hjælpe dig med at få øje på andre voksne, der kan støtte og hjælpe dig - og også få klassen på rette vej.
Problemerne kan løses på andre måde? Dit liv skal ikke gå i stykker, fordi klassen fungerer dårligt. Der skal hjælp til og der skal voksen hjælp og ansvar til.
Det ville være godt at tale med en voksen om, hvordan du går og har det. Måske har du ikke mod på at fortælle det hele på en gang. Så begynd med det, du synes er bedst at fortælle eller skrive først. Vil det mon hjælpe til at få mod på at åbne lidt op til en god voksen?
Hvad med at tale med din mor? Mon ikke hun er interesseret i, hvordan du har det i virkeligheden. Måske har hun lagt mærke til, at du ikke trives så godt? Jeg tænker, at hun vil gøre, hvad hun kan for at hjælpe og støtte dig. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at sige sådan nogle ting direkte til ens forældre. Måske ville det være nemmere at skrive et brev/besked til hende. Her kan du forklare lidt mere og fortælle hende, at du har brug for hendes hjælp og støtte - og ikke at hun skælder ud (hvis du er bekymret for det?). Eller måske kan du vise hende dit brev her (og mit svar)?
Du kunne også prøve at tale med en god lærer om det, eller en anden god voksen fra din fritid eller familie. Det kan også være en trivsellærer på skolen eller en, du føler, du kan snakke eller skrive med. Det lyder helt bestemt til, at du godt kunne bruge hjælp til at få det godt. Også selvom du kan være den 'hårde pige'. Og hvis det er en fra din familie, er det måske en, der kender dig godt. En som kan spørge ind til det, du fortæller. Nogen gange kan det være svært at tale med en man kender, fordi man også gerne selv vil holde fast i at man kan klare det hele selv. Som jeg ser dig, har du brug at give lidt slip på at holde det for dig selv. Det kan kræve mod, det tror jeg på, at du har. Nu skal du bruge modet til noget godt for dig selv.
Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at identificere sig i rollen som den 'hårde pige', hvis du ikke længere føler dig som hende. Det kan være svært at være i en rolle, som man i virkeligheden ikke synes, man passer ind i. Mon dine gode venner, du skriver om, kender dig som den hårde pige eller som den virkelige dig? For ellers kunne det måske være en idé at tale med en af dem om, hvordan du har det? Måske har de også nogle gode ting at fortælle. Det er rigtig rart med gode venner, der kan støtte én, når man har det svært.
Jeg håber mit svar kan hjælpe dig lidt på vej. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111 - måske har du brug at snakke mere med os?
Kærlige hilsner
BørneTelefonen
