Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil ikke ha kontakt med min far

Jeg er en pige på 14 år.

Min far drikker ofte, og jeg er tit i tvivl om, om han er fuld, eller om han bare er sig selv. Han er selvisk og kan godt lide at snakke om sig selv og historier fra hans liv, som for det meste er falske. Han gir altid skylden på andre og bliver meget let sur.

Jeg kan ikke lide at være offentlige steder sammen med ham, for han drikker sig altid fuld eller siger noget dumt.

Til familie arrangementer sviner han min familie til og kommer op at skændes med nogen. Jeg har ikke haft nogen venner med hjem i over 1 år, fordi han altid er sur, skælder ud, er fuld og ikke er til at holde ud at være i nærheden af.

Min mor og far hader hinanden. De har sat huset til salg, fordi de gerne vil flytte fra hinanden. Problemet er bare, at der ikke er nogen, der vil købe det.

Når det engang bliver solgt, har jeg ikke lyst til at se min far mere. Han er et forfærdeligt menneske og et dårligt forbillede for mig og min lillebror.

Det er hårdt psykisk at omgås ham hver dag. Han sviner altid min mor, lillebror og mig til. Hvis jeg skal komme med eksempler, så siger han tit til min mor, at hun er lige til at lukke op og skide i, eller at hun er en fed so. Han gir hende fuck fingeren og kommentere altid på hendes udseende. Hvis jeg modsiger ham, får jeg tit at vide, at jeg skal pis af.

Mit spørgsmål er, hvordan kan jeg få ham ud af mit liv, så jeg kan få det bedere både derhjemme og i skolen? Jeg kan ikke holde ham ud længere og har før haft selvmordstanker, men droppede dem igen, da jeg ikke kan være det bekendt overfor min mor.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år

Der er ingen tvivl om, at det, der foregår i dit og din lillebrors hjem, er helt uholdbart. 

Det er jeres forældres pligt at sørge for, at deres børn vokser op i et trygt hjem. Det har de ikke overskud til sørge for, når de så åbenlyst ikke kan holde hinanden ud. Derfor skal I have noget hjælp til jeres situation.

Når to mennesker, som startede med at elske hinanden, af én eller anden grund har mistet disse følelser, kan kærlighed desværre nemt forvandle sig til vrede og had og afmagt; især hvis man ikke kan få fred for hinanden. Og det kan man jo ikke, hvis man er tvunget til at bo sammen, fordi huset ikke bliver solgt. Det er et forfærdeligt "fængsel" at havne i for alle parter; dig, din lillebror, din mor og din far.

Der er ingen undskyldning for at behandle sine børn dårligt og udsætte dem for utryghed, men jeg tror faktisk ikke, at din far ønsker at opføre sig sådan. Han ved bare ikke, hvordan han skal lade være. Han er måske meget desperat og frustreret indeni, og det skal han faktisk have hjælp til at håndtere. 

Måske er han ikke interesseret i hjælp, fordi han synes, at situationen er pinlig, og fordi han ikke mener, at det er "hans skyld" - men når hans frustrationer går ud over hans børn, så kan han blive nødt til det.

Det er derfor vigtigt, at du får fortalt nogen, hvordan du har det derhjemme. Også selvom det er pinligt.

Hvis du ikke får fortalt det til nogen, så er det meget svært at få hjælp, og så bliver det højest sandsynlig ikke bedre, før dine forældre er flyttet fra hinanden. 
Det mener jeg ikke, at du skal vente på, for man får jo følelsesmæssige ar, når man lever i en krigszone, som du og din bror gør.

Det er de færreste voksne mennesker, der formår at stoppe sig selv i dårlig adfærd, hvis de er vrede og føler afmagt. De kan simpelthen ikke, selvom de måske gerne ville.
Som regel oplever de det måske sådan, at det er rigtig synd for dem selv, og at det er alle andre, der er uretfærdige og lader det hele gå ud over dem (også helt små ting).
De har mistet evnen til at se sig selv udefra. De ser kun verden gennem deres egne sårede og vrede følelser, og det gør dem blinde for, at de gør andre ondt.
De tænker på en måde, at de bare forsvarer sig selv, når de siger og gør grimme ting - for de er jo trængt op i en krog uden mulighed for at undslippe.
Problemet er bare, at de ikke kan se, at det er sådan alle parter har det i sådan en situation.

Som sagt, så skal I have noget hjælp til at få løst den svære problematik, som kun bliver værre og værre for dig og din lillebror, som tiden går. Det har allerede stået på længe, kan jeg høre.

Hvis du har nogle voksne i familien, som du har tillid til, så vil råde dig til at tale med dem. Det kunne være dine bedsteforældre, som jo er dine forældres forældre. Eller måske dine forældres søskende. Hvis de ikke ved, hvad de skal gøre for at hjælpe jer, så fortæl dem, at de kan ringe til os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57. Det er ikke kun forældre, der kan ringe dertil, men alle der er bekymrede for et barn.

Derudover synes jeg, at du skal fortælle én af dine lærere, hvad der foregår. Også selvom du ikke ønsker, at folk skal vide noget i skolen.
Skolen har pligt til at reagere, når et barn har det dårligt derhjemme. Og de ved lige, hvad man skal gøre. 
Alle skoler har desuden tilknyttet en socialrådgiver, som kan hjælpe både dig og din lillebror og dine forældre. 

Hvis det er svært at få tingene sagt, så kunne du måske gøre det sammen med din lillebror, hvis han også går på din skole.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor gammel, han er, og hvor meget han kan klare, men det kan du i hvert fald overveje.
Derudover kunne du fortælle det hele til en veninde, som kan hjælpe dig med at komme videre med at få det sagt på skolen.

Som en sidste ting vil jeg fortælle dig, at du også kan tale med din kommune og høre, hvordan de kan hjælpe dig og din familie. Der er nemlig hjælp at få - for jer alle sammen. Du kan ringe til den anonyme rådgivning i din kommune - helt anonymt. Du finder nummeret på deres hjemmeside. 

Til sidst vil jeg sige, at hvis du i første omgang eller i det hele taget bare har brug for at tale med en voksen, som ikke kender dig, så kan du altid kontakte BørneTelefonen på telefon, sms eller chat. Nummeret er 116 111.
Du er anonym, og det er gratis. Læs også om vores bisidderordning her: https://bornetelefonen.dk/bisidder. Vores bisiddere kan nemlig hjælpe dig, hvis du en dag skal til møde på kommunen. Så går vi meget gerne med og støtter dig. 

Vi vil meget gerne hjælpe dig, og du skal ikke være bange for, at dine forældre får at vide, at du har ringet. Det kan nemlig ikke ses på telefonregningen.

Jeg synes helt klart, at du skal ringe til os! 

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat