Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

terapi, eller noget.

hej du.

jeg har i ca. 1 1/2 levet med noget, jeg tror, er angst. Det skal lige siges at jeg ikke har haft mulighed for at blive diagnostiseret eller være til psykolog, så jeg er ikke så meget for at kalde det angst.

Jeg har flere gange prøvet at give det et forsøg, men både min læge og min mor, troede ikke på mig. For lige at sige, min mor tror heller ikke på at børn kan have angst. Jeg har med tiden lært at leve med det, men til tider ville det være rart, at undgå et anfald.

Min mor har lige siden jeg kan huske, været alkoholiker. Hun har dog været ædru siden juli, hvilket jeg jo i princippet burde være lettet over, det er jeg også, men så let er det ikke. Jeg lever stadig med tanken om at alt hun gør, kan tages i sammenhæng med hendes misbrug. Og jeg er hele tiden på vagt, så jeg vil undgå at se hende fuld.

Med hendes alkoholisme, medførte også en given trang til at udøve vold, imod mig. Jeg husker gange hvor jeg er blevet trukket og båret hen af gulvet i mit hår.

Jeg har fået lussinger, blevet sparket og skubbet. Jeg har stadig billeder klistret i min hjerne, af mange episoder. Jeg kan på få sekunder, gennemleve det hele igen, hvis det skulle være. Hvilke kan medføre til former for anfald, jeg aner ikke hvad det er. Og i skolen, eller hvor end det kunne være, får jeg reflekser hvor jeg dækker mit hovedet og krøller mig sammen (som om nogen skulle til at slå mig), hver gang nogen tager en arm om mig eller kommer for tæt på.

Jeg ved godt at det her kan lyde lidt ovrdrevet, men jeg er begyndt at tro at ptsd, måske kunne være svaret. Jeg har ihvertfald taget nogle tests online, hvor jeg har fåeet svar, som passer på den teori. Jeg ved godt at de tests ikke kan diagnostisere, men det kan vel godt være et tegn?

Udover det, har jeg også været meget selvmordstruet, og haft tegn på depression.

Jeg mener selv, at nogle af disse symptomer, kan være efter mén, fra mine oplevelser med min mors druk. Så, forleden prøvede jeg at søge terapi hos TUBA, men jeg fandt så ud af at det ikke kan lade sig gøre, uden at mine forældre giver samtykke. Og jeg vil gerne lade min mor, for uden.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg vil meget gerne have hjælp, og forsøge at leve mit liv/komme videre. Og tror også lige at jeg skal nævne, at jeg ikke kan være i nærheden af folk der drikker, også jeg har ikke selv rørt alkohol i snart et år, grundet min mors druk.

Til info: Jeg har intet familie eller nogen søskende. Jeg har ikke en sød nabo eller en voksen autoritær nær, som jeg kan gå til. Heller ikke mine venner vil jeg pine. Jeg har også skrevet til headspace. Der har også været lavet en underretning til kommunen, men som dog blev begravet. Jeg har ingen at gå til, derfor henvender jeg mig til jer.

hvad skal jeg gøre.
hilsen.

16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 16 år,

Jeg kan godt forstå at du føler dig angst. Jeg kan uanset en diagnose eller ej, godt forstå at det ikke er nemt at være dig i et hjem, som det, du beskriver.

Dine oplevelser med din mors misbrug gennem lang tid, har været med til at gøre dig bange. Du skriver, at du hele tiden er på vagt, fordi du ikke vil se hende beruset. Det forstå jeg godt. Det er godt, at du nu sætter ord på, hvordan du har det.

Jeg vil starte med dine sidste sætninger fra dit brev. Du føler ikke at du har nogen du kan gå til, eller nære voksne du kan tale med. Det kan føles meget ensomt, når man bærer rundt på de tanker du har. Jeg vil forsøge at komme med lidt tanker til det, du skriver om i brevet, og jeg vil forsøge at give dig råd til, hvad du skal gøre nu.

Du skriver, at din mor har været ædru siden juli. Det er godt, som du skriver. Men det gør dig også nervøs og bekymret. Det er forståeligt. Tænk hvis hun falder i igen ? Det er ikke rart, fordi hun tidligere har været voldelig mod dig. De ting du beskriver, som hun har gjort mod dig er ikke okay. Det er klart at du bliver bange for, hvornår det kan ske igen.

Du kan derfor heller ikke klare at folk drikker, og alkohol. Det er helt naturligt, for du har ikke gode oplevelser med alkohol. Det er en følelse, som kommer af de oplevelser du har været igennem med din mor.

Det er vigtigt, at du ved at har ret til omsorg og en tryg opvækst. Du er nødt til at snakke med nogle andre om dette. Jeg ved, at du skriver at din mor og lægen ikke tror på dig. Men så skal du gå en anden vej.

Du skal tage kontakt til din kommune. Alle kommuner tilbyder anonym rådgivning til børn og unge. Google din kommunes navn og “rådgivning børn og unge”, så kan du få mere information. Det er vigtigt, at du taler med dem om, at du er utryg sammen med din mor. Det er også vigtigt, at du får talt om, at du er angst og bange.

Hos den anonyme ungdomsrådgivning i kommunen kan du få information om, hvordan din kommune vil kunne hjælpe – og husk at du har ret til hjælp!

De ting du fortæller om fra skolen, hvor du også oplever at krølle dig sammen og være bange for at blive slået. Det er også ting som er vigtige at få talt om med nogle andre. Jeg tænker også her om du har talt med nogle fra skolen? Måske en god lærer? Det er så vigtigt, at du fortæller om din frygt .

Vi kan ikke sætte diagnoser her på BørneTelefonen. Men de ting du beskriver om Angst og Depression og PTSD er jo navne som beskriver, hvordan du har det. At du ikke har det godt derhjemme og du er bekymret for dig selv. Det er godt, at du har skrevet til os. Du viser en styrke, ved at turde og ved at ville hjælpe dig selv væk fra den angst. Du skal tale med nogle andre om præcis det.

Jeg ved godt, at det kan være svært at skulle kontakte kommunen. Derfor er du også velkommen til at kontakte os telefonisk eller på chat /sms her på BørneTelefonen på 116 111. Vi kan hjælpe dig med at komme videre. Vi har også bisiddere du kan tage med til kommunen.

En bisidder er en voksen, der kan lytte til dig og hjælpe med at sætte ord på dine tanker og ønsker i mødet med kommunen. Vi kan både hjælpe med at tage kontakt til kommunen og gå med til møder. Det er helt gratis.

Du kan se mere om, hvordan en bisidder herfra kan hjælpe dig: Har du brug for hjælp? Få en bisidder hos Børns Vilkår  og Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have hjælp. Du vil gerne videre i dit liv, og det er så godt at du nu har taget kontakt til os.

Det er også godt, at du allerede har skrevet til Headspace også. Folk udefra der kan lytte til dig, og som kan give dig råd til at komme videre nu. Det er vigtigt for dig.

Jeg tror på, at du kan få talt med nogle om din situation. Du har allerede nu vist en styrke og en handlekraft, og den behøver du nu. Allermest.

Mange kærlige hilsner og kram fra BørneTelefonen

 

 

 

 

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat