stofmisbrug

Kære pige på 13 år,

Tak for dit meget ærlige brev. Jeg forstår godt dine tanker og din forvirring over din far.

Alle følelserne omkring din far ved jeg, du deler med mange andre unge, som har forældre med misbrugsproblemer. Jeg ved ikke hvorfor, din far har valgt ikke at have kontakt til jer, men måske kunne det tænkes, at han på den måde tænker, han passer på jer, så I ikke skal være vidne til stofmisbruget. Sådan som jeg læser dit brev, savner du ham rigtig meget og savner svar på en masse helt naturlige spørgsmål, som kun han kan svare på.

Kunne det mon lade sig gøre, at du tog kontakt til din far, og fik snakket med ham om, at du savner ham, og gerne vil have en form for kontakt, så I måske kunne ses en gang imellem, fx når han har gode perioder. Det behøver ikke være så meget i starten, måske skal I bare skal gå en tur sammen eller snakke i telefon. På den måde har du lidt kontakt, og det kan måske være med til, at du ikke føler dig helt uden far, og måske kan han svare på nogle af dine spørgsmål.

Tit er det sådan, at hvis ikke man får svar på de spørgsmål, man kan have om ens forældre, så kommer der en masse vrede, sorg og forvirring, fordi  man søger en forklaring, og det er helt naturligt.

Jeg forstår dit brev, som at du forståeligt nok har en masse vrede og forvirring omkring din far. Er du mon blevet tilbudt noget hjælp til at få snakket de ting igennem? Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får noget voksenhjælp til at få styr på alle dine tanker omkring din far. Det er hårdt og ikke i orden at være alene om det. Jeg ved fra andre unge, at det er tanker som er svære at dele med andre.

Kender du en voksen, som du har tillid til? En lærer på din skole, en i din familie, en venindes mor eller en helt anden, der sammen med dig kunne hjælpe med at finde den hjælp, der skal til, for at du kan få det bedre? Jeg ved, at det ikke får din far stoffri, at du snakker med en voksen. Selv om det måske lyder mærkeligt, at du skal snakke med en voksen, er det super vigtigt at alle dine tanker kommer ud og bliver delt med nogen, der kan lytte og hjælpe med at få styr på dem og hjælpe dig med at finde svar.

Man kan sige, at du allerede er på vej til at få hjælp ved, at du har været så sej at skrive til os. Hold fast i dit mod, du fortjener hjælp, og hvis det hele virker for uoverskueligt lige nu, kan du starte med at ringe til BørneTelefonen 116111, det er gratis og du behøver ikke fortælle dit navn, vi er klar til at snakke, sms'e eller chatte med dig.

De bedste hilsner BørneTelefonen