Brev

Savner mine søskende

Hej!

Jeg skriver egentlig bare fordi jeg er utroligt ked af det. Føler ikke jeg vil gå i dybden, men vol lige forklare grundlæggende. Jeg er 16 år og har snart boet i plejefamilie i halvandet år. Jeg er taknemlig for jeg bor her, men de bliver sure over det mindste.

Jeg har et arbejde som jeg føler jeg ikke passer ind i. En gang tog jeg ikke på arbejde, fordi jeg græd i en time udenfor arbejdet i skræk om at jeg skulle derind, og da jeg kom hjem fik jeg virkelig meget skæld ud og min plejefar snakkede ikke til mig i en uge.

Kan godt se jeg ikke kan ringe fem minutter inden jeg skal arbejde stortudene og sige jeg har det dårligt. Det skammer jeg mig også over, men min plejefar siger hele tiden, at jeg skal tage ekstravagter og når mine veninder holder noget spændende som er planlagt i god tid må jeg ikke engang spørge efter vagtskifte for min plejefamilie. Føler lidt min frihed forsvinder der.

Det var faktisk ikke det jeg skulle skrive om. Jeg har to søskende som nu er 5 og 3 år og indtil de kom i plejefamilie (halvt år før mig) passede jeg dem. Jeg fik dem i dagpleje og børnehave. Børstede tænder på dem og gik ind på deres værelse 1000 gange om aftenen for at se om de sov eller lige skulle have dynen over sig igen eller havde tabt deres sut på gulvet. Jeg lavede mad til dem og legede med dem til de skulle i seng.

Min mor er alkoholiker og stofmisbruger, og hendes kæreste er voldelig og alkoholiker. Nogen gange var de oppe og slås og jeg følte mig så utryg.

Siden jeg har været i plejefamilie har jeg ikke rigtig snakket så meget med min mor, og har set mine søskende 5 gange. Min social rådgiver lovede at hun ville sørge for at når jeg kom i plejefamilie ville jeg få mere tid med dem, og nu har jeg bare lyst til og græde.

Savner dem sp ufatteligt meget og synes det e urimeligt at min mor som ikke engang passede dem må se dem oftere end jeg gør, og selvom jeg ser dem to timer hver anden uge vil jeg aldrig sove i samme seng med dem og se deres yndlings børne-tv-shows osv. Jeg savner at være sammen med dem end noget andet og aner ikke hvordan i skulle kunne svare på det her brev, men måtte bare ud med det.

Hilsen 16 årig.

Pige, 17 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige

Det er tydeligt at mærke i dit brev, hvor meget at du savner dine små søskende. Det lyder til at du har været meget igennem og har stået for alt for meget derhjemme inden du kom i plejefamilie.

Du lyder til at være en utrolig omsorgsfuld, sød og fantastisk storesøster. Jeg kan godt forstå, du savner dine søskende og jeg synes ikke fem gange samvær på 1,5 år lyder af ret meget.

Det er derfor vigtigt, at du får fortalt din plejefamilie og din sagsbehandler på kommunen, at du savner dine søskende og ønsker at se dem oftere. Har du mon allerede nævnt for din plejefamilie, at du godt kunne tænke dig at ses lidt oftere med dine søskende?

Hvor er dine små søskende i pleje henne? Har du talt med kommunen om, at du kunne besøge dine små søskende hos plejefamilien en gang i mellem og måske få lov at passe dem lidt nogle gange?

I forhold til din egen plejefamilie er det dejligt, at du er taknemmelig for at bo der. Mht. episoden hvor du fik det dårligt og ikke kunne gå ind på jobbet og din plejefar blev sur, så gjorde du det rigtige ved at fortælle den sande historie om at du fik det dårligt og var ked af det og græd - for det handler handler ikke om dovenskab eller mangel på pligtfølelse, men om at du havde det dårligt. Det er rigtigt at man skal passe sine ting, men man skal også passe på sig selv! Når du får skidt, er det vigtigt at også du får hjælp til at tackle de følelser, og det kan din plejefamilie måske hjælpe med? Det er jo også en del af deres ansvar at hjælpe dig til at få det godt. Hvis de ikke selv ved, hvordan de kan hjælpe dig må de finde ud af, hvordan de kan hjælpe dig med at få hjælp.

Har du talt med dine plejeforældre om at finde et andet job - og om hvad der gør, at du ikke føler at du "passer ind" på det nuværende job?

Jeg tænker også det er relevant at tale med din socialrådgiver både om dit ønske om et andet job og dit savn efter dine søskende. Det lyder også til, at du har nogle søde veninder - er der nogle af dem, du kan tale med om hvordan du har det?

Du må endelig ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for nogen hjælper dig med at tale med kommunen ang. dit ønske om mere samvær med sine søskende. Hvis du har brug for det, kan der komme en voksen fra BørneTelefonen (en bisidder) med til mødet på kommunen. Det er gratis og du kan læse mere om vores bisidder her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-b%C3%B8rnetelefonen

Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du ønsker at høre mere om den mulighed - og du er også velkommen til at ringe, hvis du bare har brug for at snakke lidt om hvordan du har det - eller om hvordan det er gået, med at afprøve nogle af de råd jeg har givet dig.

Rigtig meget held og lykke - med alt den styrke og sejhed, du har udvist indtil nu, så tror jeg på, at du kan få taget de snakke der skal til, for at tingene kan blive bedre.

Kærlige hilsen

BørneTelefonen.