Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

RÅBER OM HJÆLP..

Hej jeg er en 16 årige pige,

jeg har gået rundt i 4 år med at min far drikker hver dag, det er rigtigt hårdt min mor føler jeg svigter mig, hun er ligeglad med min far drikker, der er hele tiden konflikter i huset, bliver holdt ude af mine søskende, og diskutere og råber altid af min far, er så ked af det, har stukket af 2 gange hvor jeg først kom hjem 3 dage efter, jeg er rigtig såret og ville super godt flytte hjemmefra i en lille lejlighed så jeg kan få det bedre og ikke skal tænke på alt det her.

Hilsen den anonyme pige på 16 år

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 16-årige.

Det lyder til at være en ubehagelig situation, du står i. Jeg får det indtryk, at din fars alkoholforbrug og de mange konflikter i familien, spiller sammen. Der er ikke noget at sige til, at du har prøvet at stikke af flere gange. Men det lader ikke til,  at tingene bliver bedre – og nu har problemerne stået på i fire år!

Det er lang tid, du har  skullet leve med en mor, der virker ligeglad. Og en søskende flok, hvor du føler dig holdt uden for. Det virker som om, at ingen rigtigt ‘ser dig’, som du har brug for. Derfor er det så godt, at du og skriver ind til os, så vi sammen kan tænke lidt over dine muligheder.

Jeg kommer til at tænke på, om du mon taler med nogen omkring dig i din om din situation? Dine forældre har ansvar for dig og dine søskende – men i din situation lyder det jo ikke som om, de lever op til deres ansvar. Men måske nogle andre voksne omkring dig kan hjælpe? Det kan måske være en nabo, en lærer eller måske nogle andre i din familie? De kan nok ikke hjælpe med at få din far til at stoppe med at drikke, men måske kunne de nå ind til din mor, så hun kunne få lyttet lidt til dig og dine behov? Uanset hvad, så er det altid virkelig godt, at få talt med nogen af de ting, man går og tænker over.

Jeg kommer til at tænke på om du mon kender organisationen TUBA? Hos Tuba, kan man som ung melde sig og få gratis terapi – enten alene eller i grupper. Det kan være virkelig godt, at gå i terapi hos dem, fordi de ved virkelig meget om, hvad man går og tumler med og tænker over, når man er barn, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer, som du er. Man kan også chatte med dem og følge dem på dine sociale medier. Du kan læse mere om her: https://tuba.dk/

I forhold til at flytte hjemmefra som 16-årig, vil jeg ridse op hvad du kan gøre;

Dine forældre har forsørgerpligt for dig, indtil du fylder 18 år. De har også myndigheden over dig, og derfor er det dem, der bestemmer, om du kan flytte hjemmefra eller ej.

De kan vælge at give dig den børnefamilieydelse, som de får for dig. Men det er ikke nok til, at du kan bo og leve for det.

Hvis du og dine forældre er enige om, at det er en god ide, at du flytter for dig selv, kan I sammen henvende jer til din sagsbehandler i kommunen og få en snak om, hvordan det kan lade sig gøre. Du kan også henvende dig alene. Og hvis du gerne vil være anonym i første omgang, kan du ringe til kommunens åbne, anonyme rådgivning og spørge dem, hvordan de forholder sig til din situation.

Du kan prøve at google din kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Så finder du nummeret på rådgivningen. Her kan du fortælle om din situation. Så kan kommunen fortælle dig om de muligheder, du har for hjælp. Du har pligt til at fortælle dig om dine muligheder.

Endelig kan du ringe ind til BørneTelefonen på 116 111, hvor I kan snakke om dine problemer. Du kan også bede om hjælp fra en af vores bisiddere, som måske kan hjælpe dig, når du skal snakke med sagsbehandler og andre i kommunen.

En bisidder kender også meget til børns rettigheder og kan derfor også fortælle dig om de rettigheder, du har.

Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært, med at få den hjælp de har brug for. Du kan også læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen

Du kan se lidt mere her om, hvordan en bisidder kan hjælpe:Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår

Jeg håber, at mine råd kan hjælpe dig lidt videre i din situation.

Mange venlige hilsner fra BørneTelefonen.

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat