Brev

Mor ryger

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev! Jeg kan læse i dit brev, at du er bekymret for din mors og fars helbred på grund af din mors rygning.

Det viser mig, at du er en rigtig betænksom pige. Men det må være svært for dig at være alene med dine bekymringer. Det er godt, du skriver, så du kan få nogle råd til, hvad du kan gøre.

Det er rigtigt at rygning ikke er sundt for kroppen. Passiv-rygning er heller ikke sundt.

Man er udsat for passiv rygning, når man får cigaretrøg ned i lungerne, selvom det er en anden, der ryger. Det lyder som om, at din mor ikke ryger indenfor. Og at hun måske mest ryger, når hun er ude blandt andre mennesker. Hvis det er sådan, tror jeg ikke, du skal være bekymret for din far.

Først når man udsættes for meget røg, tager man skade gennem passiv rygning.

Jeg kan sagtens forstå, at du er bekymret for dine forældres helbred. Men du skal vide, at cigaretter ofte først påvirker kroppen efter mange år. Ikke alle der ryger, får problemer med deres helbred. Men derfor er det stadig ikke godt at ryge.

Der er  gode grund til, at personer, der ved noget om rygning,  advarer mod cigaretter.

Men det kan være svært at stoppe med rygning, for man kan blive afhængig af nikotinen og andre ting, der er i cigaretterne. Dem der ryger, ved det ofte godt selv. Måske er det derfor, at det er så svært for din mor at indrømme det overfor dig?

Du har allerede fortalt din mor, at du har set hende ryge. Jeg kan godt forstå, at det gør dig frustreret, at hun benægter sandheden. Når man selv har set noget med sine egne øjne, kan det virkelig være hårdt, hvis den anden person ikke vil indrømme det.

Jeg kommer til at tænke på, hvordan du mon snakkede med hende om rygningen? Jeg tænker på, om der mon findes en anden og bedre måde at tale om rygningen på? Mon der er en voksen, du stoler på, der kan hjælpe dig med at tage snakken med din mor? Det er vigtigt at din mor ved, at du er meget bekymret.

Du kan måske vise dine forældre dit brev til BørneTelefonen og mit svar til dig? Det er nogle gange nemmere at få sagt de ting, man vil, hvis man skriver det ned.

Det kan også være, at du får lyst til at snakke mere med BørneTelefonen om dine bekymringer. Måske kan vi sammen tale om, hvordan du bedst får talt med din mor om rygningen, og hvad den betyder for dig.

Du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller chatte med en af vores rådgivere. Der kan vi nogle gange bedre komme med præcise forslag til, hvad du kan gøre. Og du kan fortælle os, om vores råd er hjælpsomme for dig… eller om du har brug for nogle andre forslag?

Du kan også ‘øve’ dig i at fortælle det til dine forældre, når du taler med en af vores rådgivere.

Dine forældre er meget heldige at have en datter som dig! Du er så betænksom og omsorgsfuld. Mon du kan bruge de evner, når du skal fortælle din mor om dine bekymringer? Mon ikke, hun godt kan forstå, at du er bekymret og bare gerne vil tale med hende om hendes rygning?

Jeg håber, at I får nogle gode samtaler i familien, så din mor virkeligt forstår, at rygningen gør dig meget bekymret.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat