Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mor og far er alkoholiker

Hej

jeg er en pige på 13 år,

jeg havde en far der var alkoholiker og jeg tog mig ikke rigtigt af det andet end når jeg så ham vælte og sådan noget og så begyndte at græde, 

han døde dagen før min 11 års fødselsdag, og det er først nu det er gået op for mig at min mor også er det

hun drikker vin vær aften ca. en halvanden flaske, det er meget sjældent at hun ikke er halv fuld, og det irritere mig så meget

også når jeg skal ha’ veninder sovende,

og jeg tænker tit på om det kan gå i arv, for jeg ønsker ikke at være alkoholiker når jeg bliver ældre.

Håber i vil hjælpe mig hilsen a.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære a

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du tænker på om det kan gå i arv? Forståeligt du bekymrer dig både om hvordan det er hjemme hos dig og din mor nu, men også om din egen fremtid. Det behøver bestemt ikke at gå i arv, og slet ikke hvis både du og din mor får hjælp til jeres familiesituation.

Det er vigtigt du ikke står alene med dine tanker og følelser. Er der nogle voksne i din familie eller på din skole som du stoler på og er tryg ved? Du skriver, at du nogle gange har veninder sovende måske de har nogle forældre, som kan lytte og hjælpe med at I får hjælp? Det kræver, at du har mod på, at tale med dem, måske er det lettere, at få sagt ved at vise dem dit brev og mit svar.

Hvis du endnu ikke er nået der til, hvor du har mod på, at tale med nogle voksne som du kender, kan du ringe til 33172010. Nummeret er til noget der hedder ”de drikker der hjemme” som minder lidt om BørneTelefonen. Der sidder nogle voksne som ved rigtigt meget om, hvad du oplever og snakker med andre unge som oplever det samme som dig. På deres hjemmeside http://dedrikkerderhjemme.kk.dk kan man også snakke med andre på sin egen alder som også har det svært med at deres forældre drikker. 

 

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat