Brev

Min mor drikker :(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 årTak for dit brev, hvor du meget tydeligt giver udtryk for, at du er ked af, at din mor drikker, og at det igen er blevet noget, hun gør dagligt. Det må være svært for dig, og jeg forstår godt, at du bliver ked af at opleve din mor sådan. Og derfor synes jeg, det er rigtig godt, at du har skrevet her ind. "Hvad skal jeg gøre?" ,spørger du om… Det vil jeg meget gerne prøve, om jeg kan hjælpe dig med at finde ud af. I hvert fald synes jeg, at dit spørgsmål vidner om, at du gerne vil gøre en indsats for at ændre på jeres situation – det synes jeg er super sejt!Men allerførst har jeg brug for at sige til dig, at det ikke er dit ansvar eller din skyld, at din mor vælger at drikke. Du skriver, at din mor har drukket i de sidste to år on and off… Og at hun har været under behandling, men det ikke har ændret noget. Jeg tænker, at din mor er et voksent menneske, som selv skal være villig til at gå i behandling for at komme ud af sit alkoholmisbrug. Et misbrug eller en afhængighed, som det for de fleste alkoholikere er meget svært at sige farvel til, men dog lykkes for en del. Når du skriver, at ingen nu vil tage din mor under behandling, ved jeg jo ikke lige, hvad det drejer sig om? Er det mon fordi, hun selv siger nej til det…..? Eller har hun gjort noget, som gør, at de siger, at hun ikke er klar til det? Det ville jeg rigtig gerne kunne spørge dig om, men det er jo ikke en mulighed i en brevkasse.Men VIL din mor ikke i behandling, kan hverken du eller din far rigtigt gøre noget for hende. Men I kan gøre noget for at passe godt på jer selv. Jeg får fornemmelsen af, at du og din far har et godt forhold til hinanden, selvom du ikke skriver andet end, at I har prøvet mange ting… Jeg får bare på fornemmelsen, at det er noget, I har snakket om og måske været fælles om at beslutte….? I hvert fald håber jeg, at din far kan være der for dig, når nu din mor ikke kan.Jeg håber, du kan snakke med din far om, hvor meget din mors drikkeri påvirker dig? Måske kan du vise din far dette brev sammen med mit svar - det vil måske få ham til at forstå, at han har et ansvar for, at du ikke fortsat skal bo sammen med en mor, der drikker. Og hvis du ikke synes, du kan snakke med din far om det, ja så håber jeg virkelig, at der er en anden voksen i dit netværk, som du har tillid til og derfor tør betro dig til. Det kan være en lærer, en pædagog eller måske en sportstræner, som du føler dig tryg ved eller måske tidligere har haft et særlig tæt forhold til….?Du er også meget velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, det er gratis – og her vil du anonymt kunne tale med en rådgiver om, hvilke muligheder der er for dig. Du kan også sms’e med en rådgiver på BørneTelefonen, hvis du foretrækker det. Hvis du hellere vil skrive, kan du også logge dig på vores chat og skrive sammen med en rådgiver.Måske kunne noget af det, du også kunne gøre, være at læse mere om at bo sammen med en alkoholiseret forældre på hjemmesiden www.dedrikkerderhjemme.dk ; - her vil du bl.a. kunne læse om andre, der oplever noget, der ligner det, som du oplever. Og også læse om de muligheder, der er for hjælp.Jeg håber, du kan bruge mit svar, for du fortjener at få noget hjælp. Og vi vil meget gerne hjælpe dig, hvis ikke din far eller en anden voksen kan.Held og lykke, kærlig hilsen BørneBrevkassen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat