Brev

Min mor drikker dagligt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Det er rigtig nok en svær situation, du står i. Jeg synes, at det er så fint og godt, at du har sat dig ned og talt med din mor om det, selvom der ikke kom noget ud af det. Det er svært, at leve med en forælder der drikker. Det kan føles som om, at de slet ikke er sig selv. Og alkoholen kommer indimellem til at vinde over ansvaret og omsorget for familien - selvom omsorgen og kærligheden helt sikkert stadig er der.

Har du mon også tale med din far om, hvordan du har det med det hele? Han har nemlig også et ansvar for, at hjælpe og støtte dig i sådan en situation. Det er vigtigt, at det er trygt og rart, at være derhjemme - og det lyder det ikke som om, at det er lige nu. Jeg kan også høre, at det går ud over din hverdag i øvrigt. Og sådan skal det ikke være. Det er vigtigt, at der er nogen der hjælper dig med at tage ansvar for situationen - det skal du ikke stå alene med.

Måske ved din far ikke helt, hvad han skal gøre? Det kan ofte føles skamfuldt, når nogen i familien har et misbrug. Man bliver bange for, hvad andre tænker, og det kan resultere i, at man holder det som en hemmelighed. Er det mon også sådan hjemme hos jer?
Når sådan noget holdes som en hemmelighed, så er det meget svært, hvis ikke helt umuligt, at få løst problemet. Og der er ingen tvivl om, at din mor har brug for hjælp til at få styr på sit misbrug, så jeres familie kan komme til at fungere på en god måde. Derfor er det super godt, at du vælger at skrive til os.

Jeg vil anbefale dig, at du får det talt med en voksen, som du har tillid til. En som du tænker, kan hjælpe. Måske en anden fra familien. Hvad med dine bedsteforældre? Eller hvis din mor har søskende eller en god veninde, så kunne du også prøve at fortælle det til dem. Det kan også være en vejleder eller lærer på gymnasiet. Ofte er det rigtig godt, når andre "opdager" problemet, for så kan man ikke holde det hemmeligt længere. Det kan gøre det nemmere, at erkende at der er brug for hjælp.

Derudover vil jeg anbefale dig at se lidt på følgende hjemmesider De drikker derhjemme og Hope, som er anonyme rådgivninger ligesom BørneTelefonen; blot med specifikt fokus på alkoholmisbrug. 
Her tror jeg, at du kan få den hjælp, du har brug for. Du kan også læse mere på vores hjemmeside her: https://bornetelefonen.dk/tema/alkohol-familien

Skulle du generelt bare have brug for at tale med nogen, som ikke er familie, så kan du til enhver tid ringe eller skrive anonymt til BørneTelefonen. Din far kan også ringe til vores ForældreTelefon, hvor han kan få en anonym snak og gode råd. 

Vi vil også kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du skal få talt med nogen om det, hvis du har brug for hjælp til det. Vi er der for dig!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

 

 

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat