Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far tager stoffer

Hej

jeg er en pige på 15 år

jeg har en far der tar stoffer men jeg bor hos min mor

når min far kommer forbi er det ikke fordi at vi har inviteret ham

det er fordi at han ikke gider ha at jeg spiller på computer og andre spillemaskiner

så når han kommer forbi så smadre han min computer og mine andre spillemaskiner

hvad skal jeg

jeg er rigtig bange for ham

han har pisket mig med et bælte før ?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Tak for dit brev, hvor er det godt du har skrevet herind! Det som din far gør er på ingen måder i orden – det er ikke meningen at børn skal være bange for deres far. Jeg håber mit svar til dig kan hjælpe dig!

Du skriver i dit brev, at du bor hos din mor. Jeg bliver nysgerrig på, hvad din mor gør når din far kommer forbi uden at være inviteret? Jeg tænker også på, hvordan dit forhold til din mor er? Grunden til jeg tænker på dette er, at jeg tænker på om det er en mulighed for dig at tale med din mor om, hvor bange du er for din far?

Du skriver, at du bor hos din mor, men ser du din far på andre tidspunkter end når han kommer forbi uden at være inviteret? Ved du om din mor har fuld forældremyndighed over dig eller er det noget dine forældre deler? Grunden til jeg spørger er, at jeg tænker, at din mor skal have noget hjælp til at stoppe din far.

Hvis du har mod på at tale med din mor, så kan du måske foreslå hende at hun kan ringe til 35 55 55 57. Det er nummeret til Børns Vilkårs forældretelefon og her kan hun få vejledning til, hvad hun kan gøre.

Jeg ved ikke, hvordan du vil have det med at tale med din mor om det? Hvis du tænker det kan være svært, kan det også være en anden voksen, fx en lærer fra din skole, en venindens forældre, en onkel eller tante, bare det er en du stoler på og er tryg ved – det er rigtigt vigtigt at du fortæller nogen om det! For det er ikke ok, du skal gå og være bange, og ej heller han smadrer dine ting. Jeg kan også forstå han på et tidspunkt har slået dig. Mon han stadig gør dette? Det er slet ikke ok og ulovligt at slå, så det skal stoppes, så du kan vokse op og være tryg. Jeg er klar over, det kan være svært at skulle åbne op og fortælle til andre, måske det vil være nemmere for dig at skrive det? En anden mulighed er at vise den du vælger at tale med dit brev og mit svar. Hvad mon du tænker om det?

Jeg håber mit svar til dig har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre og at mit svar har givet dig et håb om at det kan blive anderledes. Hvis du har brug for at tale mere om det er du velkommen til at skrive ind igen, ringe, chatte eller sms´s til Børnetelefonen på 116 111.

Mange hilsner fra Børnetelefonen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat