Kære du.
Tak for dit ærlige brev, om hvordan du har det. Jeg synes, det er godt, at du har fundet på at skrive til os om dit liv og dine bekymringer i forhold til din fars drikkeri.
Det er aldrig rart, at være sammen med en voksen, der er meget fuld. For når folk er fulde, så har de næsten altid svært ved at tage sig af andres behov og følelser. De bekymrer sig oftest kun om deres egne behov og følelser. Så det er klart, at det påvirker dig i dit sociale liv, med dine veninder og i forhold til arrangementer på skolen. Det er helt forståeligt, at han ”fylder” meget i dine tanker og at hans adfærd er en stor belastning for dig. Det er mange ting som du tager ansvar for at løse, og dække over, og det er alt for tunge problematikker at klare selv. Så det er så flot, at du har haft styrke til at skrive herind.
Du skriver, at din far drikker igennem, med alt hvad der måtte være af spiritus i hans nærhed. Du fortæller også, at du og din far skændes ret meget og at han ofte opfører sig dumt og virker ligeglad med det, der sker og det du siger. Jeg kan godt forestille mig, at det må virke meget provokerende og også meget skræmmende.
I dit brev virker det som om, I bor alene, du og din far. Er det mon sådan, det er? Hvis du, alene, lever sammen med ham, så tænker jeg, at det er klart, at det er et stort problem for dig, at han drikker så meget. Har du mon et værelse, hvor du kan være for dig selv?
Der er jo ingen grund til, at du ser på han drikker, det bevirker måske bare, at I lettere kommer op at skændes? Jeg ved godt, at det ikke hjælper på din fars drikkeri, at du går ind på dit værelse, men jeg tænker, at du i hverdagen må have brug for et sted, hvor du kan få lidt ro og få hans drikkeri på afstand?
Men når det så er sagt, så er det vigtigt, at du får talt med nogen om, din fars drikkeri. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at I begge to får hjælp til bedre at klare jeres liv og dagligdag sammen. Har du mon tænkt på, at flytte hjemmefra? Jeg tænker, at hvis du lever helt alene med din far, så lyder det, som om du lever under helt urimelige forhold...
Jeg godt kan forstå, at du er bekymret for, hvad der vil ske med ham og at du har foreslået ham, at I fx skulle bede om hjælp hos skolepsykologen. Det synes jeg er rigtig flot tænkt af dig, men der er desværre endnu ikke sket noget.
Du synes, han er forstokket og afvisende og det bekymrer dig og gør dig ked af det. Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker også, at det er, et alt for stort ansvar for dig, at skulle hjælpe ham, og at hjælpen i stedet bør komme fra en voksen. Du skriver ikke noget om dit netværk, jeg tænker, hvor din mor mon er? Kunne du måske tale med hende om dine bekymringer?
Det er vigtigt for dig, at du snakker med en voksen, som kan hjælpe dig og tale med dig. Hvis du har det godt med en fra din familie eller en af dine lærere, eller en venindes forældre, så kunne du måske fortælle en af dem om dine bekymringer?
Det vigtigste er, at du vælger en voksen, som du tror, vil tage dig alvorligt og vil prøve at hjælpe dig. Jeg tænker, det nok ville være en god idé at fortælle din lærer noget om, hvordan du har det. Din lærer er måske allerede bekymret for dig? Jeg tænker, at det må være svært for dig, at holde det skjult for omverdenen, at din far drikker? Tror du ikke, du kunne fortælle din lærer om dine bekymringer?
Måske kan du vise dit brev og mit svar og på den måde få begyndt din snak med din lærer? Hvis din lærer får at vide, hvordan du har det hjemme hos din far, så kan skolen måske tale med din far og kommunen og på den måde hjælpe din far så han kan komme ud af sit alkoholmisbrug og samtidig give jer noget hjælp i dagligdagen, så I kunne få det bedre.
Måske kunne det også være godt for dig, at søge rådgivning hos www.dedrikkerderhjemme.dk Her tilbyder man også anonym rådgivning mandag og onsdag mellem kl. 12-18 på telefon nr. 3317 2010, eller du kan sms'e dit mobil nr. til nr. 2615 4461, så ringer de til dig. Der er også en fin hjemmeside, som du evt. kan se lidt nærmere på...
Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men i nogle kommuner har man alkoholkonsulenter ansat og dem, kan man som barn eller pårørende henvende sig til. Du kan ringe til din egen kommune og spørge dem, hvad de kan tilbyde dig af hjælp. Måske kunne din lærer også hjælpe dig med at kontakte kommunen? Det er faktisk sådan, at din kommune har pligt til at hjælpe dig og din far, og det er gratis at få hjælp. Men det kræver selvfølgelig, at de får det at vide inde på kommunen, og det tænker jeg, at en voksen skal hjælpe dig med. Men, du kan også selv ringe og snakke med kommunen...
Du kunne måske også ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver, det er gratis og du kan være anonym. Det ville sikkert være godt for dig, at fortælle om dine bekymringer i en telefonsamtale, så kunne du måske bedre forklare, hvordan din livssituation er. Tror du, at du ville kunne ringe til en rådgiver?
Jeg håber virkelig, at du vil få hjælp til at finde en løsning på din fars alkohol problem, så du også får det godt igen.
Mange hilsner fra
BørneTelefonen
