Brev

Min far drikker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige.
Tak for dit brev. Det er godt, du har skrevet hertil og jeg kan godt forstå dine bekymringer i forhold til din fars drikkeri. Det er forståeligt, at dine spekulationer fylder dine tanker og selvfølgelig påvirker det hele dit liv. Rigtig mange børn, der har det ligesom dig, føler de lever ½ liv, forstået på den måde at de er fx i skolen, men de er kun til stede fysisk. Deres tanker er ofte et andet sted, psykisk beskæftiger de sig med de problemer deres forældre har fx med alkohol. Deres tanker kredser fx om, hvordan det nu skal gå derhjemme.

Du skriver ikke noget om, der er andre personer, der har kendskab til din fars drikkeri. Hvor er din mor mon i dit liv? Har du nogen søskende, eller er du helt alene med din far? Jeg tænker, det ville være en god ide at fortælle en af dine lærere, hvordan du har det. Måske ved de ikke noget om, hvordan du har det hjemme? Eller måske er måske din lærer allerede bekymret for dig, fordi du virker fraværende?

Tror du ikke, du kunne fortælle din lærer om dine bekymringer? Måske kunne du vise dit brev og mit svar og på den måde få begyndt din snak med din lærer? Hvis din lærer får at vide, hvordan du har det hjemme hos din far, så kan skolen måske tale med din far og kommunen og på den måde hjælpe din far så han kunne komme ud af sit alkoholforbrug og samtidig give jer noget hjælp i dagligdagen, så du kunne få det bedre.

Måske kunne det også være godt for dig, at søge rådgivning hos "De drikker derhjemme"? Her tilbyder man også anonym rådgivning mandag og onsdag mellem kl. 12-18 på telefon nr. 3317 2010, eller du kan sms dit mobil nr. til nr.2615 4461, så ringer de til dig. Der er også en fin hjemmeside www.dedrikkerderhjemme.dk som du evt. kan se lidt nærmere på...

Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men nogle kommuner har også alkoholkonsulenter ansat i kommunen, som man som barn eller pårørende kan henvende sig til. Du kan ringe til din egen kommune og spørge dem, hvad de kan tilbyde dig af hjælp. Du kan også søge på www.hope.dk/ung.

Alle disse forslag henviser dig jo til nogen, som du ikke kender, men jeg tror også, det ville være godt for dig, hvis du måske kunne få snakket med en voksen, som kender dig godt fx en fra din familie eller din lærer. Jeg tænker også, det kunne være en mulighed for dig, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis, og her sidder der nogle rigtig gode rådgivere som kan tale med ig om, hvad du har af muligheder.

Kærlige hilser BørneBrevkassen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat