Min far drikker

Kære pige.
Tak for dit brev. Det er godt, du har skrevet hertil og jeg kan godt forstå dine bekymringer i forhold til din fars drikkeri. Det er forståeligt, at dine spekulationer fylder dine tanker og selvfølgelig påvirker det hele dit liv. Rigtig mange børn, der har det ligesom dig, føler de lever ½ liv, forstået på den måde at de er fx i skolen, men de er kun til stede fysisk. Deres tanker er ofte et andet sted, psykisk beskæftiger de sig med de problemer deres forældre har fx med alkohol. Deres tanker kredser fx om, hvordan det nu skal gå derhjemme.

Du skriver ikke noget om, der er andre personer, der har kendskab til din fars drikkeri. Hvor er din mor mon i dit liv? Har du nogen søskende, eller er du helt alene med din far? Jeg tænker, det ville være en god ide at fortælle en af dine lærere, hvordan du har det. Måske ved de ikke noget om, hvordan du har det hjemme? Eller måske er måske din lærer allerede bekymret for dig, fordi du virker fraværende?

Tror du ikke, du kunne fortælle din lærer om dine bekymringer? Måske kunne du vise dit brev og mit svar og på den måde få begyndt din snak med din lærer? Hvis din lærer får at vide, hvordan du har det hjemme hos din far, så kan skolen måske tale med din far og kommunen og på den måde hjælpe din far så han kunne komme ud af sit alkoholforbrug og samtidig give jer noget hjælp i dagligdagen, så du kunne få det bedre.

Måske kunne det også være godt for dig, at søge rådgivning hos "De drikker derhjemme"? Her tilbyder man også anonym rådgivning mandag og onsdag mellem kl. 12-18 på telefon nr. 3317 2010, eller du kan sms dit mobil nr. til nr.2615 4461, så ringer de til dig. Der er også en fin hjemmeside www.dedrikkerderhjemme.dk som du evt. kan se lidt nærmere på...

Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men nogle kommuner har også alkoholkonsulenter ansat i kommunen, som man som barn eller pårørende kan henvende sig til. Du kan ringe til din egen kommune og spørge dem, hvad de kan tilbyde dig af hjælp. Du kan også søge på www.hope.dk/ung.

Alle disse forslag henviser dig jo til nogen, som du ikke kender, men jeg tror også, det ville være godt for dig, hvis du måske kunne få snakket med en voksen, som kender dig godt fx en fra din familie eller din lærer. Jeg tænker også, det kunne være en mulighed for dig, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis, og her sidder der nogle rigtig gode rådgivere som kan tale med ig om, hvad du har af muligheder.

Kærlige hilser BørneBrevkassen