Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære J

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har fundet mod til at skrive her til Børnetelefonen. Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at klare presset derhjemme, for det lyder bestemt ikke rart, at din far behandler dig sådan.  

Din far slår dig ikke, men han drikker, råber, truer og siger nogle rigtige grimme ting til dig, så du bliver bange og ked af det. Det er også at udøve vold over for sine børn, og det er forbudt ved lov i Danmark.

Du skriver, at din mor siger at han er ”lidt” stresset for tiden, så jeg tænker at du har prøvet at snakke med din mor? Det er rigtig godt, at du har prøvet at klare det ved at snakke med din mor, men det lyder som om din mor ikke helt har forstået hvor slemt det er for dig. Det er flot, at du ikke giver op, og nu prøver du at få hjælp på anden måde – ved at skrive til os.

Når jeg læser om din og din families situation, tænker jeg, at I har brug for noget hjælp. Når der er trusler og vold i en familie, har familien brug for hjælp, og den hjælp kan man få fra socialforvaltningen i kommunen.

Du skriver ikke om du har nogen, du kan betro dig til. Mon du har en i tankerne, som du tror kan hjælpe dig? Måske har du en god lærer eller en anden voksen, du har tillid til, som du kan snakke med? Du kan også vise dit brev og mit svar. Så kan I snakke om, hvad der skal ske, og hvilke muligheder kommunen har for at hjælpe din familie. 

En anden mulighed er, at du kan ringe til Børnetelefonen på 116 111 og snakke videre med en rådgiver om hvordan du kan få noget hjælp. 

Måske kunne du også have brug for en bisidder, der er en voksen, der kan støtte dig til møder med socialforvaltningen og sørge for, at du bliver hørt og at dine rettigheder bliver overholdt. Du kan se mere om vores bisidderordning i boxen her i mit svar.  

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber at du finder mod til at snakke med nogen, så du igen kan føle dig tryg.

De bedste hilsner fra Børnetelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat