Kære pige på 16 år!
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til Brevkassen for at få hjælp, så du kan få det godt igen. Jeg kan godt forstå, at du føler dig fyldt op med følelser af vrede og sorg efter alt det, du har været igennem siden dine forældre blev skilt for 5 år siden. Det lyder til at have været nogle rigtig hårde år for dig.
Det er slet ikke rimeligt, at en 12-årig pige skal sørge for, at hendes søskende får mad, kommer i skole og får lavet lektier. Desværre ses det ofte, at et af børnene i familien overtager den voksnes rolle, hvis denne ikke selv er i stand til at påtage sig de ansvarsopgaver, som en forælder har - fx fordi vedkommende drikker, som din mor gjorde. Man kan sige, at det bliver en form for overlevelsesstrategi, hvor man prøver, at få det hele til at fungere, fordi man ikke ved, hvad man ellers skal gøre. Kan du mon genkende det?
Jeg tænker, at du har stået i en rigtig svær situation, hvor du har følt, at du var nødt til at passe på din lillesøster og tage dig af hende, når din mor drak, da der ellers ikke var nogen til at gøre det. Måske blev du også vred på din storesøster, fordi hun gik ud og lod dig være alene tilbage med din lillesøster og din mor? Måske havde du mest af alt lyst til også bare at gå, men tænkte istedet på, hvem der så skulle sørge for dem?
Derudover må det have været meget ubehageligt, og slet ikke i orden, at din mor har talt så grimt til dig, og at hun har kastet ting efter dig. Jeg tænker også på, hvor din far mon var henne, og om han vidste hvor galt det stod til hjemme hos jer? Selv om din mor og far var uvenner, har han jo stadig et ansvar for, at I børn har det godt.
Jeg tænker, at dine søskende og din mor har været rigtig heldige at have dig til at tage sig af dem, og hvor er det godt, at du har kunnet skaffe hjælp til dine søskende, men du skulle selvfølgelig også selv have haft hjælp. Det lyder som om, at du i en lang periode, har haft så travlt med at passe på de andre, at du helt har glemt dig selv?
Jeg kan også undre mig over, at der ikke var nogle voksne som opdagede, at du også havde brug for hjælp, eller at I havde brug for hjælp derhjemme. Derfor er det rigtig godt, at du nu har skrevet til Brevkassen, så du kan få den hjælp, du har brug for.
Jeg kan godt forstå, at oplevelserne har sat dybe spor i dig, og dem skal du have hjælp til at få bearbejdet, så du får lettere ved at knytte dig til folk, føler dig hjemme og kan få et bedre forhold til din mor – her må jeg lige rose dig for, hvor god du er til at beskrive, hvordan oplevelserne derhjemme har påvirket dig. Det er virkelig flot, at du kan sætte ord på det.
Jeg tror, at måden du kan få det godt igen på er ved at tale med en psykolog om de oplevelser, du har været igennem, og om hvordan det har sat spor i dig. Hvad tænker du mon om det? Du kan komme i kontakt med en psykolog på flere måder.
En mulighed er at gå ned til skolepsykologen på din skole og fortælle ham/hende om din situation. Evt. kan du også bede din lærer om hjælp til at kontakte skolepsykologen.
En anden mulighed er at ringe til kommunen og bede om at komme til at tale med din socialrådgiver. Sådan én har alle, også selv om man ikke har snakket med ham/hende eller ikke ved, hvem det er. Du skal bare oplyse dit CPR nr., og så kan de finde ud af, hvem din socialrådgiver er. Måske vil din rådgiver bede dig om at komme til et møde, hvor du kan fortælle om dine problematikker, og I kan sammen finde ud af, hvordan du kan få hjælp.
Hvis du ikke har lyst til at snakke med din rådgiver alene kan du tage en voksen eller en veninde med. Du kan også få hjælp af en voksen fra Børns Vilkår, kaldet en Bisidder, som kan tage med dig op på kommunen og snakke med din socialrådgiver. På www.bornetelefonen.dk/bisidder, kan du læse mere om Bisiddere. Du kan også ringe eller sms’e til BørneTelefonen på 116 111 for at høre mere, eller du kan logge ind på Chatten.
En tredje mulighed er at prøve og gå ind på din kommunes hjemmeside for at se, hvor man skal henvende sig, hvis man har det svært derhjemme. Kommunerne har nemlig det, der hedder 'åben anonym rådgivning. Her kan man komme (eller ringe) og få hjælp.
Hvis du synes, det er svært at fortælle din sundhedsplejerske, din lærer eller en rådgiver om din situation, kan du evt. vise dem det brev, du har skrevet til Brevkassen. Heri beskriver du det hele på en rigtig god måde.
Jeg håber, at du snart får hjælp, så du kan få det godt igen.
Mange knus og kærlige hilsner
BørneTelefonen
