Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Livet er forvirrende

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig på 16 år.

Først vil jeg sige til dig, at jeg synes det er godt, at du har skrevet dette brev. Der er mange problemer og tanker, som det er godt at dele med andre, og det kan være en god ide, at starte med at skrive til os. Måske kunne du oven i købet få sovet lidt, da du var færdig med at skrive? Det håber jeg.

Din beskrivelse af din familie som 'pretty f*cked', synes jeg passer ret godt. Det er virkelig fantastisk, at du midt i alt det svære omkring din fars misbrug, fængsling og senere indlæggelse på psykiatrisk center og dine forældres samliv og høje konfliktniveau, kan holde fast i, at du har nogle gode forældre, der elsker dig. Det synes jeg er meget overskudsagtigt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvornår i alt dette her der mon er blevet taget hensyn til dig og dine behov? Det virker som om du har måttet klare dig selv og i hvert fald, som om der ikke er blevet snakket så meget med dig undervejs. Det er almindeligt, at børn i familier med misbrug, ofte skal være 'den voksne' og tage ansvar, fordi de voksne ikke kan. Mon det har været sådan for dig?

I hvert fald er det nemt, at få en ensomhedsfølelese, hvis du ikke snakker med andre om de svære ting derhjemme. Og måske kommer din følelese af at være 'anderledes' også af, at du har holdt dig lidt for dig selv? 

Hvor er det til gengæld fedt at læse om, hvor glad du er for dit nye arbejde. Det er SÅ fint, at du har kastet dig ud i alt det nye, og at du hygger dig med dine nye kolleger. Jeg er ikke bekymret for dit nye venskab med ham på dit arbejde. Hvis I snakker godt sammen, og du føler dig godt tilpas i hans selskab, så er det jo bare godt. Nu har du kendt ham i 2 uger...måske bliver han ved med at fascinere dig - måske ikke? Du må give det tid og se det an og mærke efter, om han er så fantastisk, som du lige i første omgang føler. Det er ikke forbudt at have et forhold til en der er 24, hvis man selv er 16. Heller ikke seksuelt.

På mig lyder du som en tænksom, reflekterende og moden pige. At din næse har fået et 'knæk' betyder ingenting i forhold til, om der er en sød fyr, der vil falde for dig. Som du selv giver udtryk for, så er det netop engagement og måden at forholde sig til ting på, der betyder noget. Jeg tager hatten af for, at du - på baggrund af alt det med din far - holder dig fra alkohol. At du interesserer dig for musik og samfundsforhold synes jeg viser, at du er moden og forholder dig til din omverden. Jeg er sikker på, at du vil finde folk på gymnasiet, som matcher dig og dine interesser. Dem er du bestemt ikke alene med.

Til sidst vil jeg lige holde fast i det med, at du ikke rigtig har fortalt om problemerne derhjemme til nogen andre. Jeg tror det er vigtigt, at du tager det alvorligt, at du ind imellem bliver meget trist og måske slet ikke har lyst til at leve. Selvom du virker utroligt sej og stærk, så er det vigtigt, at du får snakket med nogen om de ting, der har været svære for dig i din opvækst. Måske kunne du starte med at ringe til os BørneTelefonen på 116111 og dele det med en rådgiver, som helt sikkert vil lytte til dig. Sammen kan I så snakke om, hvordan du bedst kan komme videre derfra. Jeg har faktisk heller ikke rigtig fornemmelse af, om du snakker med din mor. Det lyder som om, at I har et godt forhold til hinanden, men snakker I om alle de ting omkring din far, og de konflikter din mor og far har med hinanden? Mon din mor er klar over, hvor meget det påvirker dig?

Jeg håber virkelig, at du vil henvende dig til os på telefonen, sms eller på chatten - måske har du fået mod at give et glimt af livet derhjemme til en rigitg god ven/veininde. 

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat