Kan ikke stole på min mor..
Hej!
Jeg har det her problem med min mor. Hun er tidligere alkoholiker og har fået hjælp til det. Jeg har bare ikke lyst til det mere, og har ikke været til det i et stykke tid.
Problemet er at min mor ikke vil stoppe med at drikke, bare drikke mindre, og jeg ser ret sort og hvidt på tingene. Drikker hun, så drikker hun.
Der har været flere gange hvor hun brød løfter hun havde med mig, min lillebror og min far. Hun må ikke drikke når børnene er hjemme hos hende (mine forældre er skilt).
Her er nogle eksempler:
Hun har været på Antabus, og nogle gange “glemte” at tage det, så hun brugte det som en undskyldning for at drikke sig fuld.
Når hun har sine kærester på besøg mens vi er der (hun skifter ret tit), vil hun bruge det som en undskyldning for at drikke.
Hun har ofte spurgt mig om lov. Altså om hun må drikke. (Ofte når hun har venner eller kærester på besøg). Det giver mig en klar besked om hun ikke ved det er rigtigt at drikke. Desværre føler jeg mig ikke tryg nok til at sige nej. Så jeg siger ja, men beder om at det ikke er hver gang, og hun giver mig ret i at det ikke skal være sådan. Dog bliver det stadig hver gang.
Efter mange gange hun har drikket, har jeg til sidst ringet til min far, og han kom og hentede mig, og min lillebror. Min mor forlangede at vi skulle snakke med hende, og fik min far overtalt til at køre der hen igen med mig og min lillebror, selvom jeg ikke rigtig havde lyst. Hendes kæreste (på det tidspunkt) var på besøg, og han respekterede at vi havde en snak, så han gik med vores hund. Min mor beskrev at hun var træt af aftalen, og vil lave den om, og igen, selvom min far var der, sagde jeg ja.
Så jeg ser det som om, at hun synes det er en dårlig aftale, så hun laver den om selv. Hun har også det billede om at hun er den eneste der har været igennem noget svært, hvilket jeg er stærkt uenig i.
Jeg kunne blive ved i lang tid.
Men med alt det, kan jeg bare ikke stole på hende længere, og specielt ikke på alkohol delen.
Jeg elsker min mor, men jeg ønsker ikke at være hos hende, når jeg ikke føler mig særligt trygt hjemme hos hende.
Tak for at lytte!
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.