Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg vil dø

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære dreng på 11 år

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind. 

Det lyder virkelig som om, at du har brug for, at nogen hjælper dig, for du står i en situation, intet barn bør stå i. Alle børn har ret til en god og tryg barndom, og ingen børn skal leve i et hjem, hvor de føler sig bange og utrygge, som du fortæller os, at du gør. 

Jeg kan sagtens forstå, at du kan få det sådan, at du har lyst til at give op, fordi du ikke kan holde det ud, men du skal vide, at der er hjælp at hente, og jeg vil gøre mit bedste for at give dig et svar, der kan hjælpe dig ét skridt tættere på at få hjælp. 

Der er flere, der kan hjælpe

1. For det første er der din familie. Mon du har en voksen i familien, som du kan snakke med om, hvordan det er at være dig? Det kunne være din far, din faster, din moster eller måske dine bedsteforældre, hvis du har et tæt forhold til dem? Selvom dine forældre er voksne, så kan det nemt være, at de stadig har brug for, at deres forældre hjælper dem, og jeg tænker netop, at det lyder som om, at din mor godt kunne have brug for hjælp, så I kan få det bedre derhjemme. 

2. Dernæst er der din klasselærer eller en anden lærer eller pædagog på din skole eller i din klub. Det er sådan, at alle lærere og pædagoger i Danmark har pligt til at gøre noget, hvis de finder ud af, at et barn ikke har det godt derhjemme. Dét de kan gøre, er at de kan tale med dine forældre om deres bekymring, eller de kan fortælle det til kommunen, som også har pligt til at hjælpe dig. Det er de voksnes ansvar at sørge for, at du har det godt, og det er derfor vigtigt, at du fortæller en voksen, hvordan du har det derhjemme, så de har mulighed for at hjælpe dig. 

3. Du kan få BørneTelefonen til at hjælpe dig med at kontakte kommunen. Du kan enten ringe eller skrive til BørneTelefonen på telefonnummer 116111 eller skrive på vores chat. Det er helt gratis, og du er anonym, indtil du selv vælger at sige, hvem du er. Du kan også få det, der hedder en bisidder. Har du mon hørt om sådan en før? En bisidder en voksen, som er godt inde i loven, som kender dine rettigheder, og som kan støtte dig og mødes med dig og tage med dig til møder i kommunen, så du ikke står helt alene med det hele. 

Jeg kan forstå på dig, at du allerede har talt en masse om din situation, men det lyder som om, at der ikke er blevet gjort noget ved det. Nogen gange skal man desværre sige tingene flere gange, før der sker noget.

Jeg håber derfor, at du kan finde modet til at turde sige det til nogen af dem, jeg har nævnt, så du kan få den hjælp, du har brug for, og som du har ret til. En måde at gøre dette på kan være ved at vise dem dit brev og mit svar. 

Jeg vil ønske dig et stort held og lykke fremover. Og så vil jeg sige, at BørneTelefonen er der for dig. Husk det! Du kan ringe og skrive så tit, du vil.

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat