Kære 14-årige pige
Det lyder ikke til, at det er let for hverken dig, dine søskende eller din mor i øjeblikket. Sikke en bekymring for din mor, du som kun 14-årig skal bære.
Så hvor er det flot og modigt af dig at skrive ind til os, så vi kan hjælpe dig med problemerne.
Hvor er det dejligt at du beskriver at du elsker din mor så højt at du gerne vil hjælpe hende.
Når voksne drikker så meget som det lyder til din mor gør, så har de et problem, de skal have hjælp til at løse. Det er ikke noget du kan gøre for din mor. Hun skal have hjælp til at holde op med at drikke og tage stoffer af nogle, der er særligt uddannede til at hjælpe.
Din mor har pligt til at passe på dig og dine søskende, både nat og dag. Hvis ikke hun kan passe jer selv, så skal hun sørge for, at der er en anden tryg voksen, der kan passe på jer. Det er ikke dit ansvar at passe dine søskende om natten når du ikke er ældre end 14 år.
Når du ikke vil tale med dine lærere om det, er det så fordi du er bange for, at kommunen vil fjerne dig og dine søskende derhjemme fra? Jeg kan godt forstå, hvis det er en bekymring, der nager dig. Men i første omgang vil kommunen ret sikkert prøve at hjælpe jer alle sammen derhjemme. At anbringe børn i f.eks. en plejefamilie, er som regel den sidste udvej. Og der tror jeg ikke din familie er nu.
Omvendt, så har du og dine søskende ret og krav på at være trygge og blive passet på, og det lyder ikke til, at din mor helt er i stand til at gøre det i øjeblikket. Kommunen kan hjælpe din mor med at få det bedre, så hun kan være en mor, der kan passe godt på jer.
Derfor synes jeg, at du alligevel skal finde modet frem og tale med din lærer om det. Du kan evt. fortælle, hvorfor du ikke har gjort det tidligere? At du er bange for at blande kommune ind i det, og forklare, hvorfor du er bange for det.
Hvis du vælger ikke at tale med din lærer, så kan du få åben og anonym rådgivning hos din kommune, fordi alle børn i Danmark har ret til at være i et hjem, hvor der er trygt og de bliver passet godt på.
Telefonnummeret kan du finde på din kommunes hjemmeside. Nogle kommuner har særlige afdelinger, der tager sig af at hjælpe børn og familier. Når du ringer, kan du f.eks. sige ”Hej, jeg er et barn, som har det svært derhjemme. Jeg vil gerne tale med én som arbejder med børn”. Så bliver du stillet om til den rette medarbejder.
Du kan også ringe ind til BørneTelefonens bisidder på 35 55 55 59 (og tast derefter 2) og tale med bisidderen om, hvordan du bedst hjælper dig og din familie videre. Inden du ringer, så kan du se og læse om anonymitet her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/Hvis det kommer til, at du eller din familie skal til samtaler med kommunen, så har du ret til at have bisidderen med.
I første omgang er det måske rart for dig at tale med en rådgivning, der også ved virkeligt meget om misbrug i familien. Her kan du kontakte:TUBA Jeg ved, at mange unge i din situation har følt sig hjulpet af samtaler med voksne hos TUBA. De ved, hvordan det føles at være i en svær situation og kender til at bekymre sig om ‘hjælp fra kommunen’.
Jeg håber meget, at du finder modet til at søge den hjælp din familie har ret til. Enten hos en lærer eller direkte hos den kommune I bor i.
Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste.
Mange venlige hilsner
BørneTelefonen
