Brev

Jeg kan IKKE bo hjemme mere!

HJÆLP MIG!!

Hej BørneTelefonen, jeg er en poge på 16år, og bor hjemme ved min mor sammen med min søster. Men jeg kan simpelthen ikke holde ud at bo hjemme mere!

Min søster er 19år, snart 20, og min mor har passet på hende ligeså længe jeg kan huske… Ingen af os har vores far, da han er alloholiker.

Jeg skændes jævnligt, med enten min mor eller søster. Jeg føler mig som familiens sorte får. Jeg kan skændes med min søster om alt!

F.eks. Her igår, (og det skal siges vi låner alt af hinanden) der blev jeg totalt sur, fordi jeg opdagede, hun nu også lånte mit undertøj. Der syntes jeg det gik over stregen! Det er lidt for privat til at låne ud, og så synes jeg også det er forfærdeligt uhygiejnisk!!

Da min bh så var væk igen i dag, og mine andre var til vask, flipper jeg fuldstændig ud! Jeg råbte og skreg! Men igen holdt min mor med hende! Så jeg tog hendes computer, til hun ringede til min mor, og fik hende til at finde den på HENDES værelse!!

Jeg smadrede min mobil fuldstændig, fordi jeg blev så frustreret. Og min mor, hende bærer jeg nærmest en inderlig surhed på… Hun har ikke været der for mig, siden jeg var 9. Min sværeste tid begyndte da jeg var 11, og kun havde mig selv, så siden der har jeg måtte være voksen.

Jeg begyndte at ryge hash og drikke. Og fortalte først min mor for kort tid siden, at jeg ryger hash… Hver gang jeg er hjemme bliver jeg sur på min mor. Nærmest bare jeg ser på hende, bliver jeg sur. Og hver gang jeg er ude, bliver hun sur på mig, lige netop fordi jeg ikke er hjemme!

Jeg har talt med en fra kommunen, som kontaktede børn og unge styrelsen, men de ville intet gøre. Jeg er nu nået ud på det punkt, hvor jeg ikke ser andre muligheder end at stikke af, og bo på gaden, eller tage mit eget liv.

Hjælp mig, hvad skal jeg gøre? Synes i jeg overreagere?

Pige, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tusind tak for dit brev, hvor er det godt, at du har skrevet herind.

Desværre kan det godt være sådan, at man ikke altid enes med sine søskende og mor. Nogle gange kan man endda godt komme til at føle, at ens mor bedre kan lide ens søster/bror fremfor en selv, ligesom du skriver i dit brev. Mon du har talt med din mor om, hvordan du har det? Måske du kan vise hende brevet du har skrevet til os?

Det er lang tid, at du har gået og haft det på denne måde. Jeg tænker derfor, at det vil være godt for dig, hvis du fortæller din mor eller en anden voksen, som du er tryg ved, at du har brug for at komme lidt væk hjemmefra. Måske I kan lave en aftale med noget familie om, at du kan tage derhen en dag eller to, hvis det bliver for svært derhjemme? Det kan endda være, at du kan komme på en lille ferie hos noget familie, så du kan få et pusterum fra det hele. Nogle gange er det godt, at få tingene lidt på afstand. Hvordan mon det ville være for dig?

Det lyder som om, at du kan mærke efter, hvor dine grænser går og siger fra, når de bliver overtrådt, det er dejligt for dig. Jeg tænker, at du bliver nødt til at fortælle din søster, at hun har overtrådt dine grænser ved at låne dit undertøj og fortælle hende, hvorfor du ikke ville have det. Måske I kunne lave nogle regler for, hvilket tøj man låner af hinanden og en generel aftale om, at man ikke låner noget af hinanden uden at spørge først, hvordan mon det ville være for jer?

Det er en stærkt gået af dig, at du har taget kontakt til kommunen. Jeg ved ikke, hvornår du har taget kontakt til dem, men måske du kunne prøve at ringe igen og fortælle dem, hvordan du har det nu? Så kan I prøve at tale om, hvilke muligheder kommunen nu har for at hjælpe dig og din familie. Du er også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at snakke og hjælpe dig videre.

Jeg håber alt det bedste for dig.

Mange tanker og hilsner fra Børnetelefonen