Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg giver op.

Hej.

Mit navn er T og jeg er fjorten. Jeg har valgt at skrive ind da jeg har ramt en mur. Jeg er hele mit liv blevet mobbet, gjort grin af eller bare ignoreret. Da jeg var mindre var jeg ret ligeglad, jeg ignorerede det og smilede stadig et ægte smil og grinede en ægte latter. Men som årene gik blev deres ord værre, jeg kunne mærke dem. Jeg blev usikker, fik dårlig selvværd og ville bare grave mig ned i et hul.

På den samme tid lagde jeg mærke til hvad der foregik i min familie. Min far ville råbe af min mor og jeg, kaldte os fede, grimme, kællinger osv. Jeg kunne se frygten på min mor når min far indtrådte rummet. Jeg begyndte at tænke tilbage og kan huske hvordan mon far altid ville have en mærkelg lugt, jeg tænkte dog ikke mere om det da jeg var vant til det. Igen, som tiden gik opdagede jeg at han stank af alkohol. Det sårede mig og jeg blev bange. Han ville behandle mig og min mor forfærdeligt og true med at slå mig, så jeg var bange for at han en dag ville slå mig, er det stadig.

Sammen med mobningen så blev det hele bare værre. Jeg fik selvmordstanker, jeg var elleve da jeg først fik dem. Jeg har dem stadig men jeg føler de er blevet værre, meget værre. Jeg overvejer også cutting. Det er selvfølig ikke noget jeg vil men så mange siger det får smerten væk. Jeg prøvede med en lineal hvor jeg fik skabt en del ridser, nogle har jeg stadig. Jeg har bare sådan en lyst til at løbe ud på badeværelset, tage min fars barberblad og skærer mit håndled over. Det har kørt i mit hovedet for mange gange.

Samtidigt har jeg skiftet skole men jeg føler det bare gør det værre. Jeg er rædselsslagen for lærerne og eleverne, jeg har en konstant følelese af at jeg er ligegyldig til dem, at de hader mig, Jeg er også alt for bange til at snakke med dem så aner ikke om det er sandt.

Jeg har brug for hjælp, det ved jeg. Jeg vil også gerne have hjælp. Men jeg kan ikke klare tanken om at bede om den. Jeg vil hellere have at nogle ligger mærker til hvordan jeg har det og får kontakt med nogen som kan hjælpe mig.

Vær’ sød at hjælpe mig, jeg har brug for det.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Puha, det kan føles uoverskueligt, når man møder en mur og som du skriver, ikke kan klare tanken om at få hjælp. Det er super sejt, at du har skrevet herind. Tak for dit brev. 

Det lyder til, at du reflekterer over tingene og at du har meget styrke og gå-på-mod til at klare udfordringerne, som du har mødt gennem dit liv. Selvom man kan opleve at møde en mur, så kan det faktisk godt blive anderledes. Du skriver, at du ved, at du har brug for hjælp - det er super sejt at turde sige det og vi har alle brug for hjælp en gang imellem. Samtidig skriver du, at du ikke kan klare tanken om at få hjælp. Jeg har talt med andre, som har fundet det svært at få hjælp, fordi de er nervøse for konsekvenserne eller hvordan andre vil reagere. Gad vide, hvorfor du ikke kan klare tanken om at få hjælp? 

Det her svar vil overordnet handle om, hvordan du kan få hjælp, så det kan blive anderledes. Jeg har inddelt brevet i temaer, for at gøre det mere overskueligt. Svaret er nemlig ret langt, det håber jeg er okay.

Tanker om livet 

Du skriver, at dine selvmordstanker er kommet til at fylde mere. Det er godt, at du reagerer på det og skriver herind. Når man har selvmordstanker er det nemlig vigtigt at få hjælp af andre, så situationen kan ændres. En måde du kan få hjælp på er for eksempel ved at tage kontakt til din læge. Din læge vil kunne hjælpe dig med, hvilken form for hjælp der vil være bedst i den her situation. Nogen kan synes det er svært at skulle fortælle om det. Måske kan det være en hjælp at skrive dine tanker ned og give dem eller at have en person med, som du er tryg ved eller også at sige det du vil fortælle højt for dig selv, som en måde at øve på at skulle sige det til andre - hvad vil være en hjælp for dig? En start kan være at bestille tid. 

En anden mulighed er, at du får kontakt med en skolepsykolog, som har viden om at være i sådan en situation du er i og som enten selv vil kunne hjælpe dig eller finde den rette hjælp til dig. På alle skoler i Danmark er der skolepsykologer. Det er forskelligt, hvornår skolepsykologen er på skolen og hvordan man får kontakt med dem. På nogle skoler kan man komme forbi deres kontor, på andre skoler kan man finde mailadresse og telefonnummer på intranettet. Ellers kan du tale med en lærer, som kan henvise dig. Hvad tænker du om det? 

Familien

Det lyder ikke til, at der er en rar stemning hjemme hos dig, når din far råber og kommer med trusler. Jeg kan godt forstå, at du er bange og det er overhovedet ikke i orden, det din far gør. Din far må ikke true dig og man skal være tryg i sin familie.

Hvem i hele din familie ville være god at tale med om det der sker derhjemme? Det kunne være en bedsteforælder, moster, onkel eller måske en venindes mor eller far. Af alle dem du kender, hvem vil så være bedst at tale med? Ofte kan det være rart at have nogen at tale med det hele om og som kan støtte en. Samtidig vil en voksen også kunne hjælpe og tage det voksenansvar, som også er vigtigt, at der bliver taget i den her situation. Du skal nemlig ikke stå alene. Hvad tænker du om det jeg har skrevet? 

Selvskade

Du skriver, at du overvejer cutting, da du har hørt, det tager smerten væk. Mange af de som cutter, gør det som en måde at kontrollere deres følelser i det øjeblik, det sker. Men cutting er ikke noget, som løser eller fjerner de problemer der er eller fylder. Det er derfor ikke en langsigtet holdbar løsning. Måske kan en hjælp for dig være at begynde at skrive dagbog, hvor du kan skrive om alle dine tanker og følelser, som hober sig op indeni. Nogle gange kan det faktisk være en hjælp at få tankerne ned på papir og på den måde kan de komme lidt "ud af kroppen". Hvordan vil det være for dig? 

Skolen 

Når man skifter skole, skal man altid finde ud af, hvilken kultur og stemning der er og man skal finde sin rolle i klassen. Det kan tage tid at finde ro og slappe af i det nye skolemiljø. Du skriver, at du konstant føler, at du er ligegyldig i elevernes øjne samtidig med, at du er bange for at tale med dem, og derfor ikke ved, om det forholder sig sådan. Jeg har talt med andre, som har oplevet mobning og som har været nervøse for at åbne sig op og henvende sig til andre, fordi de har været nervøse for de andres respons og om de vil afvise dem. Gad vide, hvad du er bange for i forhold til at tale med de andre elever? Det kan være en god mulighed for at lære andre at kende og det kan være, at der er nogen fra din nye klasse, som du virkelig kan have det godt med. En start kunne være, at du spørger den du helst vil lære bedre at kende om noget - fx noget I begge interesserer jer for eller noget der sker i klassen. På den måde viser du interesse. Hvad kunne du spørge personen om? 

Du skriver, at du er rædselsslagen for alle lærerne - hvad gør, at du har det sådan? Mon der er en eller flere af lærerne som du har det bedre med end andre? Lærerne kan nemlig også være en rigtig god mulighed i forhold til at tale om selvmordstankerne og hvordan det er derhjemme. Af alle lærerne, hvem ville så være bedst at tale med? Du skal vide, det er lærernes ansvar at sikre at alle børn er trygge i skolen og ikke oplever mobning. Skolen skal have en mobbestrategi og sikre trivslen, men det kræver de ved, hvordan du har det. Jeg håber derfor du vil bruge det samme mod, som du har brugt ved at skrive til os og fortælle om dine tanker og følelser. Du har været rigtig god til i dit brev præcist at fortælle om dit liv og at du ønsker hjælp, derfor vil jeg foreslå du viser læreren dit brev og mit svar, det kan være et godt udgangspunkt for denne vigtige snak.

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Du vil være anonym og du kan tale om det, du har brug for.

Nøj, det var et langt brev. Jeg håber, at det kan være en hjælp for dig - det er nemlig muligt at komme gennem muren.

Du er rigtig sej og jeg tror på, at du kan klare det.

De bedste tanker og ønsker fra BørneTelefonen.

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat