Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er ikke sikker på jeg kan klare det længere…..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13.

Mange tak for dit brev. Sikke hårdt det lyder til, at du har det for tiden. Jeg kan godt forstå, at du ikke orker at komme i skole og passe det, med alle de tanker, som der må fylde i dit hoved om din mor, far og blot det at få noget mad til aften!

Du fortæller, at du er begyndt at skade dig selv igen, efter at have haft en lang pause. Det fortæller mig, at du er hårdt presset igen, og ser det som den eneste mulighed for at mærke dig selv i den svære situation, som du er kommet i.

Når man er barn/ung i en familie som din, kan livet godt blive uoverskueligt og trist. Men sådan bør det jo ikke være. Derfor tænker jeg, det er vigtigt, at du får talt med en voksen om de problemer, som du oplever derhjemme i kraft af at din far drikker og din mor er indlagt. Hvem kunne du mon tale med det om? En lærer, sundhedsplejersken på skolen, et nært familiemedlem, eller måske en venindes mor?

Du kan også kontakte børneunge rådgivningen i din kommune og bede om at tale med en sagsbehandler - de kan også hjælpe dig videre. Det kan være sært på egen hånd at skulle kontakte kommunen, så hvis du har brug for en voksen til at støtte dig kan du evt. få en bisidder fra Børns Vilkår. En bisidder er en voksen, der kan følge med dig til møder, og som kan hjælpe dig med at sørge for, at dine rettigheder bliver respekteret.

Hvis du har brug for at tale med en voksen om din trang til at skade dig selv, kan du fx kontakte Landsforeningen mod selvskade, de har en anonym rådgivning, du kan se mere på deres hjemmeside www.selvskade.dk
Du er også velkommen til at kontakte BørneTelefonen på tel 116 111, eller skrive ind på UngeChatten, her på hjemmesiden, hvis du har brug for råd og vejledning eller tale med en anonym voksen. Rådgiveren kan evt. også fortælle dig mere om muligheden for at få en bisidder.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat