Brev

jeg drikker for meget og ødelægger min fremtid

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pige på 15 år

Jeg tror, at det er meget almindeligt, at man fester når man er 15 år. Det kan være en god og hyggelig måde, at mødes med sine venner. Jeg kan godt forstå, at du kan være nervøs for om det tager overhånd. Det er jo rart at være sammen med vennerne og man vil ikke føle, at man går glip af noget. Jeg tror også, der er stor forskel på, hvordan man fester og hygger med sine venner - det er ikke alle steder at alkohol er en del af så unges fester. Ofte er det noget som forældre og skolen laver aftaler om, netop for at være de voksne, der er ansvarlige og med til at passe på jer.

At være alkoholiker og være afhængig af alkohol hver dag bliver til sidst en sygdom, som man skal have hjælp til at komme af med. Når man vokser op i en familie med alkohol bliver hele familien berørt og det kan mærkes på forskellige områder, ens skolegang, ens koncentration, ens humør, ens omgangstone i familien og blandt vennerne.

Der findes misbrugscentrer i næsten alle kommuner, hvor man få gratis hjælp, hvis man har alkohol tæt inde på livet, og gerne vil have nogle gode råd. Der findes også ungegrupper, hvor man kan tale med andre unge som også lever i en familie med en alkoholiker. Du kan også kigge på http://www.hope.dk/ung/  - det tror jeg vil være hjælpsomt. 

Om unge drikker tidligere end ellers er meget forskelligt og afhængig af ens omgangskreds. Den fase med alkohol og fester har de fleste nok været igennem, hos nogen står den på i længere tid og nogen vælger altså alkohol fra. Her er det super godt, at være opmærksom på, at alkohol også får en negativ betydning. Det kan gå ud over skolegang, hvis man ikke får sin søvn og man får svært ved at koncentrere sig.

Jeg tror ikke, at du er alene om at være usikker på fremtiden. Hvis du ikke forstår, hvorfor du hele tiden får 00 og 02, kan du tale med din lærer om, hvad du kan gøre for at forbedre din karakter, så du kan få den gode fremtid som du gerne vil have. Hvis du ikke lige har mod på at snakke med din lærer, kan du også skrive en mail på intra om det. Det kan være, at du har brug for hjælp til at bruge mere tid på at få lavet lektier i hverdagen. Det kan din lærer og mor måske bakke op om omkring. Måske kan du finde nogen at lave lektier sammen med eller lave en plan for, at du bruger tid til lektier og faglige emner hver dag. 

Måske kan du også tale med dine venner om, at skrue lidt ned for festerne og i stedet for mødes til hyggeaftener hvor I ser film, snakker, hører musik, pjatter og drikker sodavand eller te. Måske har du også mod på at være ærlig og sige, at du har brug for at fokusere mere på det faglige i skolen fordi det er vigtigt for dig, at dine karakterer bliver bedre.

Jeg håber, at jeg fik svaret på de spørgsmål du havde, og kan du altid kontakte os på 116111.

Mange tanker til dig fra

BørneTelefonen

 

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat