Kære pige på 13 år Hold op, hvor bliver jeg berørt, når jeg læser dit ærlige brev, som du har sendt til brevkassen. Jeg håber derfor, at mit svar måske kan give dig nogle nye perspektiver på din situation, så du kan få det bedre, for jeg er slet ikke i tvivl om, at du har brug for hjælp. Hvor er det bare modigt, at du har skrevet herind! At leve med en mor, der er alkoholiker, er meget svært. Det er svært af mange grunde. En af de sværeste ting er måske, at rollerne mellem barn og voksen ofte bytter plads. Det burde (og skal) jo være forældrene, der passer på deres børn. Men i misbrugerfamilier er det ofte omvendt. Så kommer barnet til at tage alt for meget ansvar - og det er aldrig et barns ansvar at "passe" på mor eller far. Forældres vigtigste opgave er at sørge for, at deres barn har det godt. Men når der er tale om misbrug på den ene eller anden måde, er det svært at leve op til ansvaret, fordi alkoholen fylder så meget. En kamp, som ikke burde være din kamp, bliver din, fordi du kommer til at føle et særligt ”ansvar” – du skriver selv, at du har ”kæmpet med en alkoholisk mor”, hvilket vidner om, at du føler, at det er dit ansvar, selvom det aldrig nogensinde er dit ansvar at sørge for, hvordan din mor har det. Det skal du huske! Når man er misbruger og voldsomt syg, har man brug for hjælp fra professionelle. I dit brev skriver du ikke, om du bor sammen med begge dine forældre, men ligegyldigt hvad, så er det de voksnes ansvar at sørge for, at du har en tryg hverdag. Når man kommer helt derud, hvor man har det så svært, at man føler, at den eneste løsning er, at man tager ”en masse ADHD-piller”, er det et nødråb. Derfor er jeg så glad for at læse, at din far opdagede, hvad du havde gang i, og ringede efter lægen. Jeg er derfor meget nysgerrig på at høre, hvordan det mon er gået hos lægen? Forhåbentlig kan din læge godt høre, at du i den grad fortjener og har brug for at få noget hjælp, så du kan få det bedre. Det kan sagtens være, at en indlæggelse vil være det bedste for dig nu, men det er noget, som I sammen skal finde ud af. Det er derfor meget vigtigt, at du er ærlig og fortæller de voksne omkring dig, hvordan du har det. For det er den eneste måde, hvorpå du kan få den rette hjælp. Børn i misbrugerfamilier kan indimellem komme til at "beskytte" deres forældre, fordi de på den ene side rigtig gerne vil have, at tingene bliver anderledes, men samtidig måske også er bange for, hvad der sker, hvis man fortæller, hvordan det er derhjemme. Jeg ved ikke, om der er andre, der kender til din mors misbrug? Hvis ikke, er det vigtigt, at huske at sige det til lægen, for så skal lægen sørge for, at kommunen får besked om det. I sidste ende er det nemlig kommunens ansvar at sørge for, at man trives, hvis man har det svært derhjemme og ens forældre måske har lidt svært ved at være "forældre". Du skriver i dit brev, at du føler, at det hjælper lidt at tale med psykologen. Det er rigtig godt at høre, men det er også vigtigt, at du fortæller, at du stadig er meget bange for, om du kommer til at skade dig selv igen. Jeg ved ikke, hvilken hjælp din familie får, men når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at det kan være rigtig svært at bo hjemme hos dig. Du skriver ikke så meget om dine hjemlige forhold. Fx om du bor med begge dine forældre, om du mon har nogle søskende eller om der er andre der ved, hvordan det er hjemme hos dig? Derfor tænker jeg, at det måske vil være rart for dig at høre om et bisdder-tilbud, som vi har på BørneTelefonen. En bisidder er kort fortalt en voksen, der kender alt til børns rettigheder og vil derfor kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad dine rettigheder er. Jeg bliver nemlig rigtig nervøs, når jeg læser, at du føler, at ”ingen bekymrer sig for dig mere” – for sådan skal det ikke være. Du har ret til et godt liv, hvor du trives. Både derhjemme og på skolen. Hvis du er nysgerrig på at vide mere om en bisidder, kan du læse mere på vores hjemmeside: Bisidder >>. Jeg håber, at svaret har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre – for der er ingen tvivl om, at du har brug for mere hjælp. Lige nu sidder jeg og krydser fingre for, at det var en god samtale hos lægen? Hvis du har brug at tale om lægebesøget eller bare snakke, må du også meget gerne ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111.Afslutningsvis vil jeg kort henvise dig til HOPE, som bl.a. har et mødested for børn og unge. Her kan du læse om andre børn, der også kender til alkoholmisbrug i hjemmet. Du kan besøge hjemmesiden her >>. Måske er det rart at læse, at du langt fra er alene, og at tingene faktisk kan ændre sig til det bedre - også selvom det indimellem føles meget svært. De varmeste tanker til dig fra BørneTelefonen
