Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal vi gøre?

Hej mine to brødre og jeg har et lulle problem

vores drikker meget alkohol han køre uden at sige det og så kommer han hjem 2-5 timer efter og er fuld.

Han bliver også sur hele tiden og han handler ikke mad ind

det eneste mad vi for er aftensmad

og det laver han ikke så tit

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Det lyder godt nok ikke som om, det er særlig rart at være hjemme hos dig i øjeblikket. Godt du skriver herind til os, så vi kan hjælpe dig med at søge hjælp.

Der kan være mange grunde til at voksne drikker for meget alkohol. Men én ting er sikkert. Det er ALDRIG børnenes skyld eller ansvar.

Børn har ret til at vokse op i et trygt hjem, hvor de bliver passet på og får kærlighed og omsorg. Som du beskriver, hvordan tingene er nu, så kan din far ikke give jer det. Derfor synes jeg, det er vigtigt, du får gjort noget ved problemet, så I alle kan få den hjælp, I har ret til at få.

I første omgang så synes jeg, du skal finde dit mod og styrke frem og fortælle til en voksen, du er tryg ved, at din far drikker for meget. Jeg synes også du skal fortælle, at han lader dig og dine brødre være alene, og at det ikke er hver dag I får aftensmad.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor svært det må være at fortælle om det. Men du har vist mod og styrke ved at skrive til os, så jeg tror på, at du kan gøre det igen. At du fortæller det til en voksen, er første skridt på vejen til, at din far får hjælp til at stoppe med at drikke for meget alkohol.

Hvem du vælger at fortælle det til, er op til dig. Du fortæller ikke noget om din mor. Så jeg tænker, det ikke er en mulighed, du synes om – at fortælle det til hende?

I stedet for, tænker jeg det vil være godt at tale med en af dine lærere. Men det kan også være en af dine venners forældre.

Fordelen ved at du vælger en lærer er, at lærere ved en masse om, hvordan man hjælper børn som du og dine brødre. Men, de har også pligt til at fortælle det til den kommune du bor i. Det er fordi det er kommunens pligt at hjælpe børn og deres forældre til at få det godt.

Du kan også ringe til din kommune og sige, at du gerne vil tale med en voksen, der kan hjælpe jer. Det kan du læse lidt mere om her.

Du kan også kontakte Alkolinjen, der blandt andet hjælper børn, hvor forældrene drikker for meget.

Og så er du naturligvis meget velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen på telefonnummer 116 111.

Jeg håber i hvert fald at du snart får fortalt til en voksen, at tingene ikke er som de skal være hjemme hos dig.

Til sidst vil jeg lige vise dig en video, om hvordan vi på BørneTelefonen også kan hjælpe:https://bornetelefonen.dk/video/har-du-brug-for-hjaelp-faa-en-bisidder-hos-boerns-vilkaar/

Med de ord vil jeg ønske dig og din familie alt det bedste fremover.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat