Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hun var alkoholiker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære P.

Tusind tak for dit brev. Hvor beskriver du din situation flot, og jeg tror, jeg vil lade din beskrivelse stå for sig selv, for det er en virkelig god beskrivelse, hvor man tydeligt kan mærke, at du har oplevet mange voldsomme ting. Flot at du kan beskrive det så klart, og jeg er meget glad for, at du nu søger hjælp, så du forhåbentlig ikke længere behøver at gå alene med dine tanker og oplevelser.

Du slutter dit brev af med en række spørgsmål, og jeg vil starte med at forsøge at svare på dem... Jeg tænker, at din fornemmelse af, at du har brug for at tale med nogen og gøre noget ved det, er helt rigtig. Det er helt normalt at have sådanne tanker, og det er helt normalt at huske, at ens mor har været sådan og huske bestemte situationer meget præcist. Jeg tænker ikke, at du bare skal vente, eller at det vil gå væk med tiden, men derimod tror jeg, at det er rigtig vigtigt, at du finder frem til nogen, der kan lytte til dig og hjælpe dig. Jeg tænker, det er meget vigtigt, at du ikke fortsat forsøger at klare det alene. Det, du har oplevet, virker meget voldsomt, og jeg tror, det er vigtigt, at du får hjælp til at bearbejde det.

Du skriver, at du ikke kan tale med dine forældre om det... Men måske der er andre? Det kan være, du har en lærer, du er meget tryg ved..? Det kan være et andet familiemedlem eller en nabo... Endelig er der på kommunen voksne, der vil kunne hjælpe dig. I alle kommuner findes der ungdomsrådgivninger, hvor man kan søge hjælp og vejledning. Der er helt sikkert andre børn eller unge, der har oplevet, at deres forældre har drukket, og i kommunerne laver de nogen gange grupper, hvor de samler unge, der fx har oplevet druk i familien. Måske er det ikke lige det, du tænker, du har brug for, men der kan også være andre tilbud eller muligheder.

Der findes fx et projekt, der hedder De Drikker Derhjemme, som er et projekt, som tilbyder børn og unge under 18 år fra hele landet, der påvirkes af forældrenes alkoholproblemer, gratis og anonym rådgivning. Børn og unge kan også stille spørgsmål til brevkassen og skrive med andre unge.

Man kan ringe anonymt på: 33 17 20 10 mandag - onsdag kl. 12 – 18 og torsdag kl. 12 -21. Man kan også sende en SMS med telefonnummer til Alkoholkonsulenterne på tlf. 26 15 45 80 eller tlf. 26 15 44 61, så ringer de op.

På www.dedrikkerderhjemme.dk er der også en brevkasse, hvor man kan skrive til konsulenterne. Der er også et ung til ung forum, hvor man kan skrive sammen med andre unge, om holdninger, tanker og følelser i forbindelse med, at ens forældre drikker.

Måske er det noget for dig? Det kan måske være svært lige at vide, hvor du skal henvende dig, hvad der er bedst for dig, og hvem du kan søge hjælp hos, og måske du gerne vil have hjælp til det? Så er du altid velkommen til at kontakte vores rådgivere på BørneTelefonen (116 111) eller logge på UngeChatten.

Jeg håber, du finder den hjælp, du har brug for.

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat