Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp til efterskole

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på14 år,

Tak for dit meget ærlige brev. Jeg forstår godt, at du tænker på, hvad der venter dig, når du kommer hjem fra skole, hvis du, som du skriver, ikke føler dig tryg ved din mors tilstand. Det er ikke i orden, at du skal føle, som du gør, når du er på vej hjem. Det er din mor der skal  passe på dig og skabe et trygt hjem, og det lyder det ikke til, at hun kan lige nu.

Har du mon snakke med nogle om, hvordan du har det derhjemme og i skolen. Jeg tænker, at det vigtigste for dig lige nu er at du får fortalt en voksen, hvordan du har det. Kender du en voksen, som du kan snakke med? Det kunne være en lærer på skolen, en venindes mor, din danselærer eller en helt anden voksen. Jeg tænker, at det er vigtigt, der bliver lagt en plan for, hvordan du kan få det bedre.

Det er dejligt at læse, du har noget, der gør dig glad og har en stor en passion for. Og det er flot, at du har undersøgt, hvor du kan gå i skole og danse på samme tid. Jeg tænker også, at det er ved din dans, du samler energi til at kunne holde til ikke at have det godt i skolen og derhjemme. Du er en fighter! 

Måske ved du det godt, men vi har alle sammen en sagsbehandler på kommunen, som skal hjælpe, hvis de kender til en ung, der ikke har det godt - ligesom dig. Hvis det er for meget for dig at tage kontakt selv, kan du måske få en til at gå med.

Hos BørneTelefonen kan du gratis få en voksen med til møder med kommunen, vi kalder det for en bisidder - måske  kunne være en hjælp for dig. En bisidder kan tage med dig til kommunen og sammen med dig finde ud af om du kan komme på efterskole eller få anden hjælp. Det kan du høre mere om, hvis du ringer til BørneTelefonen 116111. Du kan også læse om bisidder her: 

Jeg håber, du kan holde fast i dit mod og få fortalt en voksen, hvordan du har det. Jeg ved godt, at det kræver mere af dig, men det er vigtigt, at du får fortalt, hvordan du har det, så du kan få hjælp og måske finde en løsning, så du kan komme på efterskole. 

Hvis du kigger på www.efterskole.dk kan du finde en efterskole, der passer til dig. Der er en prisberegner, som regner ud hvor meget støtte man kan få fra staten og det man selv skal betale, når I taster din mors årsløn ind (som hun fik for 2 år siden). Man får nedsat pris, hvis du har søskende under 18 år, der bor hjemme. Det er også muligt at søge om supplerende støtte hos den valgte efterskole - det betyder at får man den støtte bliver det billigere for opholdet på efterskolen. Det kan være noget indviklet at finde rundt i, derfor er det godt, hvis du har en voksen der kan hjælpe dig. Ellers er der også et telefonnummer og en mail, nederst på deres hjemmeside, som du/I kan bruge til at finde vej i det med pris eller andre ting. Hvis din mor ikke kan hjælpe dig eller din sagsbehandler ikke vil hjælpe, er der måske en lærer/danselærer eller en Uddannelses-vejleder, som du kan få hjælp hos.

Hvis det hele er for uoverskueligt for dig lige nu, kan du starte med at ringe til BørneTelefonen 116111, så er vi klar til at snakke med dig.

De bedste hilsner BørneTelefonen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat