Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hjælp!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Jeg kan godt se, du virkelig har kæmpet, og du har klaret nogle store ting selv, som de voksne ellers burde have hjulpet dig med. Hvor er det stærkt, at du kunne alt det, og at du bliver ved at kæmpe. Der er ikke noget at sige til, at har været tæt på at miste modet ind imellem, og så kan man godt få selvmordstanker og komme til at skade sig selv. Det kan du få hjælp til at stoppe med - og det fortjener du virkelig at få! 

Du skriver, at du ønsker at flytte i egen lejlighed. Det viser, at du kan se en vej til at komme videre, og det er virkelig sejt. Jeg vil prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Det kan godt lade sig gøre at flytte hjemmefra, selvom man er under 18 år. Og i din situation, tænker jeg det kunne være en god løsning. Hvis du gerne vil flytte, skal du kontakte din kommune, som kan hjælpe dig videre. Kommunerne tilbyder også gratis og anonym rådgivning til børn og unge. Du kan finde frem til et telefonnummer på din kommunes hjemmeside.

Vi kan også hjælpe dig med at kontakte kommunen. Du kan få en bisidder her fra BørneTelefonen. En bisidder kan hjælpe dig med at tage kontakten og støtte dig gennem forløbet. Jeg tænker, en bisidder kunne være en god idé. Du kan læse mere om bisidderordningen her. 

Jeg kommer til at tænke på, om du har fortalt nogen, hvordan du har det? Grunden til jeg spørger, er at det nogen gange godt kan virke en smule lettende på ens tanker, når man fortæller nogen, hvordan man har det. Du nævner, at du har fire søskende. Kunne det være en mulighed at tale med en af dem?

Jeg tror på, at du kan komme videre. Hvis du har brug for at snakke mere om din situation, er du også altid velkommen til at ringe ind til os på 116111. Her sidder søde rådgivere klar til at lytte og hjælpe.

Alt det bedste fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat