Brev

Hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Du,

Hvor er det bare godt, at du har skrevet her. Hvor er det flot at du tager ansvar for dig selv og dine følelser og prøver at forebygge, at det skal gå skævt for dig.

Du skriver, at du har det bedre nu og at du har nogle gode venner, men at du frygter at få det dårligere igen. Du kan ligesom mærke at det kommer snigende, og det er godt at du er opmærksom på det.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil fortælle dine venner om din fortid og om din far og det tror jeg også at du skal gøre. Du skriver at du har nogle gode venner, så jeg er sikker på at de godt kan tåle at høre hvordan du egentlig har det og hvordan du tidligere har haft det. De vil endda nok blive glade for, at du er ærlig.

Jeg tænker dog, at det er en god idé at overveje hvornår og hvordan du vil fortælle det og også starte med kun at fortælle det til én eller to.
Jeg tror, uden tvivl, at den bedste måde ikke at skubbe folk væk fra sig på, er ved at være ærlig og åben omkring den slags. I har en alder, der gør at I godt kan tale om det på en fornuftig måde og være en støtte og en hjælp for hinaden. Og det tror jeg at dine venner vil være for dig, hvis du åbner op.

Måske er du ok klar på at sige det til en eller to venner - måske vil du have det bedre med at skrive det til en eller to venner, og så snakke sammen om det, når I mødes igen. Det kan være svært at sige, hvad der er den bedste måde for dig, men jeg fornemmer, at du vil have det bedst med at dele det, som går med. Det synes jeg er godt, for så har du også delt det, som du måske tidligere har frygtet at nogen fandt ud af. Men nu er du klar på, at dine venner er nogen, du har det godt med og ikke vil miste. Det er så stærkt! 

Jeg vil også foreslå dig, at du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der sidder voksne klar til at lytte og rådgive, hvis du vil have mere konkrete forslag, eller blot har brug for at tale om de følelser og tanker du har.

Jeg ønsker dig held og lykke med at få åbnet op overfor dine venner. Og håber, at du fortsat vil have det godt, trods frygten for at få tilbagefald. At dele det kan også være med til at tilbagefaldet ikke kommer eller ikke rammer så hårdt - og så har du dine venner, som ved hvad det handler om.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat