Kære du
Tak for dit brev. Jeg synes, det er godt, at du har fundet på at skrive til os om dine bekymringer i forhold til din papfars drikkeri. Det er aldrig rart, at være sammen med en voksen, der er meget fuld. For når folk er fulde, så har de næsten altid svært ved at tage sig af andres behov og følelser end deres egne.
Du skriver ikke noget om, hvad din papfar gør eller siger, når han er fuld. Men du skriver et sted: "hvis han ikke kan styre sig". Jeg ved ikke helt, hvad du mon mener med det. Er det mon noget du har oplevet mange gange? Hvis du har oplevet det, så kan jeg godt forestille mig, det virkede meget skræmmende.
Måske har du ikke oplevet, at han ikke kan styre sig, måske er det noget, du frygter? Du skriver ikke meget om, hvad der sker, når din papfar bliver fuld. Bliver han voldelig eller ondskabsfuld?
Nu spørger du helt konkret, hvad du kan gøre i situationen, når han ikke kan styre sig. Har du mon et værelse, hvor du kan være for dig selv? Prøv at mærke efter, om der er et sted, hvor du tænker du kan være, i ro og fred. Hvis der er et sådant sted, så tænker jeg at du skal prøve at blive der for dig selv. Der er jo ingen grund til, at du ser på han drikker, hvis du føler dig bedre tilpas et andet sted.
Men når det så er sagt, så tror jeg også, det er vigtigt, at du får talt med nogen om, at det ikke er rart for dig, når han bliver fuld. Det skal jo ikke være sådan, at du bliver nødt til at trække dig ind på værelset og lukke dig inde for at kunne hold ud at være hjemme. Det tænker jeg ville være helt urimeligt og også usundt for dig...
Jeg tænker på, om du måske kunne snakke med din mor om dine bekymringer? Jeg tror, det er vigtigt for dig, at du snakker med en voksen, som kan hjælpe dig og tale med dig.
Du skriver ikke noget om din biologiske far, ser du mon ham? Hvis du gør det, så kunne du måske tale med ham om dine bekymringer? Hvis du har det godt med en af dine lærere, kunne du måske også i stedet fortælle en af dem om dine bekymringer? Jeg tror det vigtigste er, at du vælger en voksen, som du tror vil tage dig alvorligt og som du tror vil prøve at hjælpe dig.
Du kunne også ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver, det er gratis og du kan være anonym. Det ville sikkert være godt for dig at fortælle om dine bekymringer i en telefonsamtale, så kunne du måske bedre forklare, hvordan din livssituation er.Tror du, du ville kunne ringe til en rådgiver?
Håber du vil finde en løsning på dit problem,
mange hilsner BørneTelefonen
