Forældre skændes!
Kære bb.
Jeg er en pige på 12 og min mor og papfar skændes hele tiden.
De har min lillebror på 5 og jeg elsker ham rigtig højt!
Men her kommer min historie… Det skete for et halvt år siden hvor min mor og papfar fik et problem med alkohol og min papfar blev voldelig når han drak.
Han kastede et mini bord efter mig fordi han blev sur. Jeg blev ret bange og selvom min mor også var lidt påvirket ringet hun til politiet og de kom og hentede mig, min mor og min lillebror. De kørte os hen til en lejlighed hvor vi skulle bo der i tre uger imens han gik til psykolog og fik såden en slags sprøjte så han ikke havde lyst til alkohol.
Udover det kom kommunen også ind over for ar tjekke om mig og min lillebror har det ok. Når, men det gik endelig okay indtil i lørdags hvor at de sad ude på altanen og fik noget at drikke. Lige pludselig kunne jeg høre min mor skrige/råbe min papfars navn.
Først troede jeg at hun var ved at falde ud over altanen, men så var det fordi hun blev sur over at hun troede min papfar var blevet kærester med en fra sit arbejde fordi han var begyndt at følge hende på facebook.
Jeg kom ud fra mit værelse og spurgte hvad der skete, og min mor fortalte hvad der var sket. Jeg syntes hun lød lidt hysterisk men jeg vil gerne hjælpe hende så jeg begyndte også og råbe af min papfar og til sidst sagde jeg at jeg kørte en tur.
Det skal lige siges kl. var tre om natten men de stoppede mig ikke så jeg var ude og køre imens jeg græd med en masse fulde mennesker om natten, og jeg var lige ved at ringe på nogen af min veninders dør men gjorde det ikke alligevel.
Min far har haft lidt af det samme problem selvom han prøver at være lidt af en “høne far”. Mine forældre blev skilt da jeg var to og de kan ikke tale sammen om mig uden at begynde at skændes det gør mig enormt ked af det.
Udover alt det føler jeg ikke jeg klare mig så godt i NOGEN fag i skolen. Jeg har ekstra matematik både i skolen og derhjemme og jeg har ekstra engelsk.
Men alt det med min familie er ret hårdt og kan godt tage koncentrationen i skolen. Men jeg er også ret bekymret for min lillebror for jeg kan jo bare tage hjem til en veninde når det hele bliver lidt hårdt men det kan han jo ikke han lever i det hver dag.
Venlig hilsen S.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.