Føelsesforladt

Kære dreng på 18

Det er så relevant, at du har skrevet ind til Brevkassen. For så kan vi sammen tænke lidt over det, du oplever i dit liv lige nu.

Du opfatter dig selv som en person, der er anderledes end ’normen’. I mine øjne skiller du dig først og fremmest ud fra ’normen’ ved den styrke, du viser. Din sejhed og dit mod gør dig i dag i stand til at have et godt liv på mange måder.

Det har ikke været nemt at være en lille dreng, der reagerede omsorgsfuldt og retfærdighedssøgende på verden- og ofte følte sig overvældet af følelser. Og samtidig oplevede du din far som ’distanceret’ og med vredsudbrud. Og din mor ledte efter noget, der kunne ’forklare’ din måde at være på. 

Det var ikke dit behov at blive puttet i en boks og blive ’beskrevet’ og ’undersøgt’ af fremmede voksne. Alligevel var det netop det, du oplevede. Du fortæller om, at du blev blandt slæbt fra den ene psykiater/psykolog til den anden. Og det stoppede først, da du selv kunne sige fra! Din distancerede far havde lidt for stor kærlighed til alkohol, som han delte med dig, da du var 12. Som du selv er inde på, blev det hele med tiden for meget for ’dit gamle følsomme jeg’. 

Når du ser dig tilbage, gør du det med stor forståelse og et skarpt blik. Du kan ikke have følt dig set, som den dreng, du først og fremmest var! Og du blev talt til på en måde, der ikke tog hensyn til din sans for omsorg og retfærdighed - og hele din følelsesmæssige side. Din tilbøjelighed til at tage ting meget nært, kan nemt have været en følge af, at der ikke rigtig var plads til den, du var. At der var andre og andet, der fyldte for meget.

Din mor må have været meget bekymret for dig – for det virker som om, at hun prøvede mange forskellige ting i bedste mening. Desværre glemte hun nok til at lytte til dig. 

Det må have været udmattende for dig i de år, hvor du følte dig ulykkelig og alt for overvældet af følelser. Den følelsesløshed, du beskriver,  kan sagtens være din krops forsøg på at beskytte dig! Du er selv inde på det i dit brev. Det er en forklaring, der giver god mening -  kroppen kan kan sagtens reagere på netop den måde!

Den mangel på følsomhed, du oplever, er ikke nødvendigvis blivende. Du kan blive ved med at udvikle og forandre dig hele livet. En dag bliver du måske parat til at lægge lidt af ufølsomheden, der beskytter dig, til side igen. Det kan være at du fx møder en partner eller potentielle venner – som du særligt gerne vil dele nære følelser med. Når tiden er inde bliver det måske muligt for dig at åbne lidt op for følelserne igen-  og gradvist erfare, at du godt kan styre dem og give dem en plads, så de kan berige dit liv. Uden at de belaster dig urimeligt.

Det er muligt, at den udvikling kommer snigende helt af sig selv i de kommende år. Hvis ikke -  kan det være, at du skal have et lille skub til det. Det kan være af en god psykolog. Men det er heldigvis dig selv dig, der skal styre processen denne gang. Lad ikke erfaringer fra din fortid stå i vejen for at give fagpersoner en chance til! De kan noget!

Når og hvis du når til et punkt, hvor du gerne vil åbne lidt op igen for dine følelser igen, er det også en mulighed, at du først tager fat i en rådgivning. Det kan være Psykiatrifonden http://www.psykiatrifonden.dk/ – selvom navnet lyder forfærdeligt! Eller Headspace https://www.headspace.dk/. Der kan du tale med nogen, der ved noget om unge med udfordringer, som ligner dine. Det er gratis og anonymt – og kan være en god start. Nogle gange skal man prøve forskellige ting – før man får den hjælp, der passer til en.

Tænk, at du i dag trives i bedste velgående! Du fortæller, at du har mange venner, som du er glad for at være sammen med – du har endda overskud til at hjælpe dem en gang i mellem. Samtidig klarer du fint at bo alene. Du har minimeret dit forbrug af stoffer, selvom forbruget en overgang truede med at blive en del af din identitet! Jeg har så stor respekt for din evne til at bevare overblikket og styre dig selv udenom ting, der let kunne udvikle sig rigtigt skidt for et menneske i din situation.

Du forstår at udnytte de muligheder, du ser på din vej. Din selvindsigt og handlekraft er stor. Tilsammen giver de ting dig et stærkt udgangspunkt. Jeg er derfor sikker på, at tingene nok skal gå godt for dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen