Brev

Familie krise

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M,

Hvor er det ærgerligt, at I begynder at få kriser derhjemme. Det er tydeligt, at det gør noget ved stemningen hjemme hos jer. Det er godt at høre, at din far kan se, at det ikke er godt og forsvarer dig, så du ikke står helt alene med det.

Det lyder hårdt, at din mor er begyndt at miste hukommelsen. Er det noget, som du har snakket med din far eller søster om? Måske har de også lagt mærke til, at din mor mister hukommelsen. Måske kan I sammen snakke med hende om det, så I kan hjælpes ad eller snakke om at få noget hjælp eller støtte hende.

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du og din mor bliver uvenner. Og jeg synes, at det er nogle rigtig gode ideer du har i forhold til at sige det til en ven og gå til din skole. Jeg vil faktisk anbefale dig at gøre begge dele.

Det er en rigtig god idé, at snakke med en lærer om det derhjemme. Jeg tror, at en lærer vil være en rigtig god støtte for dig. Din lærer kan måske hjælpe dig med nogle ideer til, hvordan du og din mor kan undgå at blive uvenner og måske snakke med dig og dine forældre sammen? Og så er det altid rart og godt at have en voksen man kan stole på. Nogle gange kan det  være en hjælp, blot at få sagt, hvordan man har det.

Det er også en rigtig god idé, at dele dine tanker og følelser med en ven. Jeg tror, at det vil være godt for dig, at en god ven, ved hvordan du har det derhjemme og kan lytte til dig. Det kan faktisk være en hjælp, bare at vide, man har én man kan snakke med om, hvordan det går derhjemme og om hvilke tanker og følelser man har. Jeg håber, at du har en god ven, som du tror kan være en støtte for dig. 

Du er jo også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, vi har åbent 11-23 hver dag. Der kan du snakke med en rådgiver om, hvordan det går derhjemme og dine forældre kan også ringe til vores ForældreTelefon på 35555557

Med venlig hilsen
BørneTelefonen

 

 

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat